Osimhen tryller i forløsende Napoli-sejr
Det trængte italienske mesterhold Napoli slog således bundholdet Cagliari 2-1, efter at stjerneangriberen Victor Osimhen tryllede med både mål og assist.
Det var nigerianerens første ligamål i mere end to måneder efter en skadespause og en uskarp periode.
Sejren bringer Napoli op på en foreløbig fjerdeplads med 27 point efter 16 kampe i den italienske Serie A.
Napoli pressede på i det meste af kampen, men måtte vente 69 minutter på den første scoring.
Venstrebacken Mario Rui smed bolden i feltet, hvor Osimhen flot steg til vejrs og forløste sig selv og hjemmeholdet.
Det tidligere Napoli-flop Leonardo Pavoletti udlignede straks, men seks vilde minutter toppede, da Osimhen elegant og energisk dansede forbi flere Cagliari-spillere og lagde bolden til rette for matchvinder Khvicha Kvaratskhelia.
Georgieren var glad, men søgte straks Osimhen som anerkendelse af en assist af meget høj kvalitet.