Paolo Montero skal stå i spidsen for Serie A-holdet Juventus resten af sæsonen, oplyste klubben søndag efter fyringen af Massimiliano Allegri.
Juventus fyrede deres tidligere træner Allegri i fredags på grund af hans opførsel under og efter denne uges Coppa Italia-finale, hvor han blev udvist.
Montero, som ellers er træner for Juventus' U19-hold, skal stå i spidsen for de resterende to kampe, mod Bologna på mandag og mod Monza på hjemmebane den 26. maj.
Uruguayaneren har vundet fire Serie A-titler, da han spillede for Juventus som forsvarsspiller fra 1996 til 2005.
"Paolo er en Juventus-legende, først og fremmest på banen, og en person, der længe har været bærer af klubbens DNA på bænken," udtaler klubben.
"Held og lykke, Paolo!"