Signatur-scoring fra Gustav Isaksen i uofficiel Lazio-debut
Gustav Isaksen finder vej til målet efter mindre end ét minut i sin debut for italienske Lazio.
Mens de fleste danske fodboldfans venter i spænding på hvilken rolle Gustav Isaksen får i Lazio, har Isaksen selv fundet en måde at hjælpe sig selv på – at score mål.
I søndagens træningskamp mod Serie C holdet fra Latina, viste Isaksen at han stadig kender vejen til målet.
Den tidligere FC Midtjylland-spiller kom på banen 10 minutter inde i 2. halvleg og skulle blot bruge et enkelt minut, på at ændre stillingen fra 7-0 til 8-0. Målet var nærmest et Isaksen trademark mål, med en aflevering i dybden hvor Isaksen kunne bruge sin fart.
Lazio scorede yderligere en gang og vandt dermed træningskampen med 9-0.
Lazio åbner den kommende sæson mod Lecce, der netop har solgt danske Morten Hjulmand til Sporting CP i Portugal.