Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Thiago Motta forlader danskerklub: Forventes at skulle overtage Juventus

ANSA
Motta og Saputo
Motta og SaputoAFP
Thiago Mottea meddelte i dag, at han ikke forlænger sin kontrakt som træner for Bologna, der har Jens Odgaard og Viktor Kristiansen i truppen. Nu tyder alt på i følge rygter i de italienske medier, at han overtager trænerposten i Juventus i stede for Massimiliano Allegri, der for nylig blev fyret grundet hans opførsel i Coppa Italia finalen. Bologna og Juventus spillede i den forgangne weekend 3-3 efter at Bologna havde ført 3-0.

Meddelelsen lå i luften, og nu er den officiel: "I dag morges informerede Thiago Motta klubben om sin intention om ikke at forlænge sin kontrakt med Bologna FC 1909.

Kontrakten udløber den 30. juni, og derfor er træneren, der førte Bologna til Champions League, fri til at acceptere nye udfordringer.

"Efter at have taget beslutningen til efterretning, takker klubben træneren for hans ekstraordinære arbejde og ønsker ham held og lykke i resten af hans karriere".

"Vindende træner, han førte os ind i historien

Efter Thiago Mottas beslutning om ikke at forlænge sin kontrakt med Rossoblù, sagde Bolognas præsident, Joey Saputo

"I disse to år har jeg mødt en velforberedt og vindende træner, som har givet holdet en strålende spillemæssig identitet. Målet om Champions League-kvalifikation sender ham og alle spillerne ind i klubbens historie. Jeg havde gerne set, at han var blevet i Bologna, men jeg kan kun takke ham og hans stab for disse vidunderlige sæsoner og ønske ham det bedste for fremtiden".

Det er første gang, at Bologna skal spille med i Europas bedste klubturnering i 59 år.