Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mbappe får drømme-debut for Real Madrid i Super Cup-triumf

Mbappe får drømme-debut for Real Madrid i Super Cup-triumf
Mbappe får drømme-debut for Real Madrid i Super Cup-triumfProfimedia
Den franske landsholdsangriber Kylian Mbappe fik en drømme-debut for Real Madrid, da han hjalp den kongeklub til en sikker 2-0 sejr mod italienske Atalanta i Super Cuppen, onsdag aften.

Real Madrids offensive stjerner levede onsdag aften op til forventningerne, da det blev til en 2-0-sejr over italienske Atalanta i den europæiske Super Cup.

Den spanske klubs træner, Carlo Ancelotti, gav i startopstillingen debut til Kylian Mbappé, der takkede for tilliden ved i midten af anden halvleg at lukke opgøret til 2-0.

Ti minutter forinden havde Federico Valverde gjort det til 1-0 for de spanske stjerner.

Den europæiske Super Cup er et opgør mellem sidste sæsons vinder af henholdsvis Champions League og Europa League.

Real Madrid vandt i seneste sæson Champions League, mens Atalanta strøg til tops i Europa League.

Kylian Mbappé var ikke den eneste offensive profil, som Ancelotti havde fundet plads til i startopstillingen.

Han havde taget det helt tunge kavaleri med, og startopstillingen var der foruden Mbappé også fundet plads til seneste sæsons profiler Vinícius Júnior, Rodrygo og Jude Bellingham.

Spanierne havde det dog svært i indledningen mod Atalanta, der var godt indstillet på det spanske storhold.

Real Madrid forsøgte at åbne Atalantas defensiv, men italienerne var taktisk velforberedte.

Real Madrid - Atalanta - Spiller-karakterer
Real Madrid - Atalanta - Spiller-karaktererFlashare

Det var ikke meget underholdning, som første halvleg havde at byde på lige indtil tillægstiden. Vinícius Júnior fandt i det italienske felt Rodrygo, der helt fri sendte bolden på overliggeren.

I anden halvleg nærmede Real Madrid sig langsomt det italienske mål, og efter en lille time kom føringsmålet.

Vinícius Júnior rykkede i venstre side mod baglinjen og fandt med en flad tværpasning Federico Valverde, der helt fri sendte bolden i kassen.

Målet åbnede op for den italienske defensiv. Få minutter efter brød Vinícius Júnior helt fri i gennem, men brændte på Juan Musso i Atalanta-målet.

Kylian Mbappé havde været stort set usynlig i det meste af kampen, men halvvejs inde i anden halvleg lukkede den franske stjerne opgøret, efter alle spaniernes stjerner havde været med i opbygningen.

Både Vinícius Júnior, Rodrygo og Jude Bellingham rørte bolden, inden den sluttede i feltet hos Mbappé, der første gang sendte bolden op i målhjørnet.

Derfra punkterede opgøret. Real Madrid tog det roligt på bolden, mens Atalanta ikke havde evnerne til at bringe spændingen tilbage med en scoring.