Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo får direkte rødt i saudiarabisk Super Cup-nedtur

Ritzau
Cristiano Ronaldo har fortsat kun oplevet at vinde det såkaldte Arab Club Champions Cup-trofæ som Al-Nassr-spiller.
Cristiano Ronaldo har fortsat kun oplevet at vinde det såkaldte Arab Club Champions Cup-trofæ som Al-Nassr-spiller.Waleed Zein/Anadolu via AFP
Cristiano Ronaldo fik direkte rødt kort, da hans klub, Al-Nassr, mandag lokal tid tabte til Al-Hilal i semifinalerne i den saudiarabiske Super Cup.

Den portugisiske superstjerne blev udvist med fire minutter tilbage af den ordinære spilletid, da han gav en modstander en albue.

Da var Al-Nassr bagud 0-2 efter mål fra Salem Al-Dawsari og Malcom.

Den tidligere Liverpool-spiller Sadio Mane reducerede til 1-2 i overtiden, men det blev ikke andet end et trøstemål for Al-Nassr.

Al-Hilal får muligheden for at vinde sin fjerde Super Cup, når klubben skal op mod den tidligere Real Madrid-spiller Karim Benzemas Al-Ittihad i torsdagens finale.

Al-Ittihad vandt i semifinalerne 2-1 over Al-Wehda tidligere mandag.

I den bedste saudiarabiske liga er Al-Hilal efter 27 kampe 12 point foran Al-Nassr på andenpladsen.

Al-Hilal har desuden spillere som Neymar, Aleksandar Mitrović og Kalidou Koulibaly i truppen.