Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AaB henter australsk angriber med fortid i tysk fodbold

Ritzau/Flashscore
John Iredale er klar for nordjyderne.
John Iredale er klar for nordjyderne.AaB
AaB henter den 24-årige australske angriber John Iredale på en fri transfer.

Det skriver superligaklubben i en pressemeddelelse.

Iredale fik i marts debut på Australiens A-landshold. Han har spillet to VM-kvalifikationskampe for holdet, hvilket har resulteret i en enkelt fuldtræffer.

Spillerstatistik
SpillerstatistikFlashscore

"John Iredale er en kropsstærk angriber, der er aggressiv i sit presspil og en god afslutter i boksen med både hovedet og begge ben," siger sportsdirektør Ole Jan Kappmeier i pressemeddelelsen.

"Dertil er han ydmyg og har en karakter, der passer til klubben og gruppen og den måde, vi gerne vil spille på, og de signaler vi gerne vil sende fra banen og ud på tribunerne," siger Kappmeier.

"Jeg arbejdede med Menno (van Dam, AaB’s cheftræner, red.) som ungdomsspiller i SC Heerenveen, og da jeg fik mulighed for at arbejde med ham igen, vidste jeg med det samme, at jeg skulle forfølge den, og jeg er meget glad for at få muligheden for det i AaB, der er en stor klub i Danmark."

"Jeg har hørt, at der er stor opbakning til holdet, og jeg glæder mig til at se alle fansene på tribunerne, når sæsonen starter om et par uger. Jeg kommer til at arbejde hårdt for klubben og bidrage til holdet ved at score mange mål. Det er, derfor jeg er her," lyder det fra John Iredale.

"Derudover har jeg fået et godt indtryk af klubbens faciliteter. Det er et meget professionelt miljø, som jeg er sikker på, at jeg kan udvikle mig i, og jeg glæder mig til at tage de næste skridt i min fodboldudvikling her. Tidligere på året fik jeg debut for Australiens landshold, og med skiftet hertil er det også min ambition at kunne hæve mit niveau, så jeg i fremtiden kan være en fast del af landsholdet."

Iredale har en fortid i tysk fodbold, hvor han siden 2019 har spillet for Wolfsburgs andethold, Paderborn og Wehen Wiesbaden.