Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AaB opruster økonomisk: Vil hente mindst 30 millioner i kapitaludvidelse

Ritzau
AaBs Allan Sousa i luften med AC Horsens Thomas Santos under superligakampen mellem AaB og AC Horsens
AaBs Allan Sousa i luften med AC Horsens Thomas Santos under superligakampen mellem AaB og AC HorsensBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Selskabet bag AaB har igangsat en kapitaludvidelse, der skal polstre fodboldklubben økonomisk.

Det oplyser AaB i en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at der allerede er givet forhåndstilsagn om 29,9 millioner kroner blandt nuværende og nye storaktionærer.

Pengene skal kanaliseres ned i ungdomsafdelingen, forklarer bestyrelsesformand Niels David Nielsen.

"Vi mener, at fremtiden - ikke mindst med tilførslen af nye sportslige kompetencer - ser lys ud, og det er fremdeles vores plan, at AaB også fremover skal være en markant faktor i dansk fodbold, hvilket skal ske ud fra en styrkelse af AaB Akademiet."

"Det er meget positivt, at vi allerede har opnået et forhåndstilsagn på knap 30 millioner kroner, og vi håber, at så mange som muligt vil bakke op om AaB og den præsenterede model, så vi sammen kan stå stærkest muligt i bestræbelserne på at indfri vores ambitioner og skabe stolthed og glæde i Nordjylland", siger han.