Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AGF henter dansk midtbanetalent hjem fra Italien

Ritzau
AGF henter dansk midtbanetalent hjem fra Italien
AGF henter dansk midtbanetalent hjem fra Italienwww.agf.dk
Midtbanespilleren Julius Beck spiller resten af denne sæson i superligaklubben AGF.

Aarhusianerne lejer den tidligere Sønderjyske-spiller i italienske Spezia, hvor han har spillet de seneste to år.

Julius Beck fik som blot 17-årig debut i den bedste italienske række, men det blev også hans eneste ligakamp i Spezia-trøjen. Nu skal han i stedet forsøge at tilkæmpe sig spilletid i AGF.

"Han har ikke fået så meget spilletid i Italien, som hans talent berettiger til. Men nu har han grebet muligheden for at komme hjem til Danmark og fortsætte sin udvikling hos os. Og vi ser frem til at arbejde med ham".

"Han er klar til en frisk start, og vi er glade for, at det skal ske hos os", siger AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye, til klubbens hjemmeside.

Han mener, at Beck besidder de kvaliteter, som den aarhusianske har været på jagt efter.

"Han er ekstremt ambitiøs og hårdtarbejdende - både på træningsbanen og i kamp, og hans seriøse og modne tilgang til sin sport er beundringsværdig for en spiller af hans relative unge alder", siger Bjørnebye.

Den 18-årige midtbanespiller har spillet 24 kampe på forskellige ungdomslandshold. AGF har sikret sig en købsoption på nyerhvervelsen.