Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Banen i Parken volder igen problemer: Fejlbehandlet efter Suspekt-koncert

Ritzau
Jacob Neestrup kan se frem til at sende sit hold i Parken på noget, der kun delvist er græs.
Jacob Neestrup kan se frem til at sende sit hold i Parken på noget, der kun delvist er græs.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Parkens bane har efterhånden mange gange været et samtaleemne, og det er igen tilfældet op mod lørdagens kamp mellem FC København og FC Midtjylland.

FCK skriver på sin hjemmeside, at banen ikke er som ønsket som konsekvens af en fejl i behandlingen efter en koncert med Suspekt fredag den 15. september.

"Ud fra et sportsligt perspektiv er det besluttet ikke at skifte banen, der er stabil og spilbar, skriver klubben. For langt det meste af banen er det visuelt, den ikke er god nok, mens banen i den ene ende ned mod D-tribunen er utilfredsstillende, hvilket har været under observation og behandling siden seneste landskampspause."

Der blev senest spillet fodbold i Parken, da Danmark mødte San Marino den 7. september.

Det er under et år siden, at man foretog en omfattende renovering, der skulle forbedre banens kvalitet.

Der blev blandt andet foretaget en udskiftning dræn, varme- og vandingsanlægget.

FCK forventer, at banen over de kommende uger igen vil se ud som ønsket.

FCK møder FCM lørdag klokken 15, og fredag meldte hjemmeholdet udsolgt til opgøret.

Parken har en kapacitet på 38.000 tilskuere.