Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC København jager brasiliansk midterforsvarer i Portugal: Transfersum aftalt

Søren Jakobsen
Pereira i duel med Sportings svenske stjerneskud, Viktor Gyökeres .
Pereira i duel med Sportings svenske stjerneskud, Viktor Gyökeres .AFP
FC København kan snart stå i svære problemer i midterforsvaret, hvis eftertragtede spillere som Kevin Diks og Denis Vavro skifter i dette transfervindue. Og nu kan Flashscore bekræfte, at Gil Vicentes 24-årige centerforsvarer Gabriel Pereira står højt på ønskelisten hos holdet fra hovedstaden, der har accepteret den portugisiske klubs ønske, hvad transfersummen angår. En konkret handel er således lige på trapperne.

Pereira, der har spillet 41 kampe og scoret fire mål indtil videre for Gil Vicente, skal ifølge Flashscores oplysninger være blevet tilbudt en fem-årig kontrakt, efter klubberne er blevet enige om en transfersum på fire millioner euro, der med diverse klausuler kan ende med at havne på fem millioner euro, altså lidt over 37 millioner kroner.

Pereiras seneste sæsoner
Pereiras seneste sæsonerFlashscore

Der mangler efter sigende endnu, at FCK bliver enige med Pereira om de personlige forhold, samt at der stadig forhandles om eventuelle videresalgsklausuler, før Pereira kan vise sig frem i den danske Superliga.

Men meget tyder altså på, at FC København snart får en brasiliansk forstærkning i defensiven.

Den primært højrefodede Pereira kan også gøre sig på den defensive midtbane, hvor han med sine 1,88 meter og gode fart er relativt mobil.

Derudover skal han have en bred palette af pasninger på sit repertoire, da han både kan spille kort og sikkert samt bidrage med lange diagonalpasninger, lyder skudsmålet.