Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Nordsjælland og Brøndby på jagt efter rebound-triumf i Farum

Søren Jakobsen
FC Nordsjælland jager et comeback i mesterskabsræset mod Brøndby.
FC Nordsjælland jager et comeback i mesterskabsræset mod Brøndby.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Efter fiaskoer for begge hold i sidste spillerunde er det et af de mere afgørende opgør, der venter i Farum, når FC Nordsjælland skal tilbage på mesterskabskurs, mens Brøndby kæmper for at holde kontakten med top-3.

FC Nordsjælland er ude i et stramt opgør mod Brøndby, efter de tabte den hypervigtige topkamp mod FC København i sidste spillerunde med 1-2. De blev dermed overhalet af holdet fra hovedstaden og har nu to point op til førstepladsen. 

Brøndby vil dog næppe heller mene, at de havde sig en særligt god sidste runde. Selvom det ikke var et helt retvisende resultat tabte de med hele 0-3 hjemme på Brøndby Stadion, hvilket medførte tilskuerudvandring inden kampen var færdig. Vel at mærke på et stadion, der i forvejen gennemførte en såkaldt stemningsboycot. 

Derfor kan det måske ligefrem være en fordel, at de til denne kamp møder op på kunstgræsset i Farum, men det vil være synd at sige, at de er favoritter. 

For FCN har vundet otte ud af 11 kampe på eget “græs”, og kun tabt en indtil videre i sæsonen. Og selvom det er et ungt hold, så kan man roligt regne med, at ærgerrigheden er i orden forud for opgøret mod Brøndby.

H2H
H2HFlashscore

De seneste to kampe indbyrdes er begge endt med sejre til FCN, og der er meget, som tyder på, at Brøndby også får det svært i den ene mandagskamp. Med undtagelse af Mads Bistrup, der har karantæne, har der ikke været melding om skader til nogen af holdene, og derfor kan man regne med stærkeste startopstillinger i opgøret derudover.

Bistrup bliver dog en hård spiller at undvære, da han har spillet fremragende indtil videre i sæsonen.

FC Nordsjælland vandt i midtugen med 4-1 over Aarhus Fremad og er derfor i pokalsemifinalen. De roterede en del i det opgør, da modstanderen trods alt ikke var helt på niveau, og derfor kan man regne med friske ben. 

"Vi ved vi godt, at vi skal have speedet op for pointhøsten, og det skal starte allerede på mandag.  Vi skal være bedre i den offensive fase. Der er et par punkter fra Parken, hvor vi kan og bør være bedre. Det handler i særdeleshed om at få bragt vores backs med og få endnu mere kvalitet i de afgørende afleveringer og afslutninger. Vi kommer til chancer, men vi skal have mere output ud af de chancer, vi skaber," har cheftræner Johannes Hoff Thorup udtalt til FCNs hjemmeside i optakten.

Det er som altid værd at holde øje med Ernest Nuamah, der har gang i en fremragende sæson, som meget vel kan blive hans sidste på dansk niveau,  og derfor får Mads Hermansen med garanti noget at se til i Brøndbys mål.

Han er dog ligeledes i storform og står også på spring til et skifte til udlandet af samme årsag.

Følg kampen live på Flashscore!