Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fynbo sænker OB med to scoringer i Odense: Hjemmekrise fortsætter for "Striwerne"

Søren Jakobsen
Opdateret
Oliver Sørensen havde en stærk kamp mod sine med-fynboere..
Oliver Sørensen havde en stærk kamp mod sine med-fynboere..Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Med to mål gjorde Oliver Sørensen det grumme ved sine egnsfæller fra Fyn. FCM slog dermed OB med 2-1 i Odense, og hjemmeholdet kæmper således fortsat på eget græs.

 OB jagtede foran 9000 tilskuere en vej ud af den både spillemæssige og pointmæssige krise mod gæsterne fra Herning, der til gengæld jagtede at kunne snuse til top-4 i Superligaen.

En sejr ville således bringe dem inden for et points afstand af FC Nordsjælland på fjerdepladsen.

Opstillingerne
OpstillingerneFlashscore

Efter en noget sløv start på kampen fik FCM bugseret bolden i nettet efter 25 minutter, da Oliver Sørensen fik sidste fod på en header bagud i feltet efter et hjørne.

Der blev tjekket for et eventuelt frispark til Hans Christian Bernat i OB-målet, men forseelsen var ikke stor nok til at målet blev annulleret af dagens dommer, Jørgen Buchardt.

OB havde vanen tro meget svært ved at skabe chancer, og først efter 36 minutter fik de noteret sig en afslutning, da Don Deedson tvang Jonas Lössl ud i fuld længde med et tungt langskud.

Syv minutter senere var der dog pludseligt udlignet, da Rami Al-Hajj efter lidt tilfældigheder sendte kuglen op i højre kryds bag en magtesløs Lössl.

Lige inden da havde Ola Brynhildsen forspildt en stor chance for at bringe midtjyderne på 2-0, men hans chippede afslutning blev reddet af en opmærksom Bernat. 

Kort inden pausen var Bashkim Kadrii endda tæt på at bringe OB foran efter en snedig vending i feltet, men hans hårde afslutning blev rettet over mål, og der var dermed status quo ved pausen. 

Efter teen var hjemmeholdet fortsat farligst og havde held med at opretholde et højt pres på FCM.

En skadet Charly Nouck Hornemann måtte udgå efter en times spil efter en ellers glimrende kamp af den 19-årige.

For FCM kom Andre Rømer og Franculino ind, og mens Rømer fik gult for sin første aktion, var Franculino ved at score på sin efter et flot gennembrud. Bernat parerede dog igen flot. 

FCM var nu igen bedre med i kampen, men det var småt med store chancer i et opgør, der også var blevet noget rodet. 

Efter 84 minutter kom FCM dog igen foran, da 21-årige Oliver Sørensen igen kom på tavlen efter en ripost fra Bernat. Den indfødte fynbo var dermed ganske strid mod sine egnsfæller. 

OB forsøgte at mønstre en offensiv mod slutningen af kampen, hvilket gav flere chancer i den modsatte ende.

Ingen af dem blev dog udnyttet, især da sydkoreanske Gue Sung-Cho var uvanligt uskarp og som noget af det sidste i kampen sendte bolden langt over i helt fri position. 

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Dermed endte det hele med 2-1, tre point til FCM og en fortsat tiendeplads til OB, der virkeligt kæmper for øjeblikket og nu er uden sejr i syv kampe på eget græs.

Stillingen i Superligaen
Stillingen i SuperligaenFlashscore