Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hjulmand om fravær af Superliga-topscorer: Andre står foran Gustav Isaksen lige nu

Ritzau
Den danske landstræner har fravalgt Superligaens topscorer
Den danske landstræner har fravalgt Superligaens topscorerProfimedia
Gustav Isaksen har det seneste års tid været tæt på en udtagelse til det danske A-landshold, men lige nu står andre offensive spillere foran i køen.

Sådan lyder konklusionen fra landstræner Kasper Hjulmand, når han skal sætte ord på fravalget af Superligaens topscorer til de kommende to EM-kvalifikationskampe mod Nordirland og Slovenien.

Formstærke Gustav Isaksen har i denne sæson scoret 18 mål for FC Midtjylland i Superligaen. Det er blevet til ni mål i de seneste otte ligakampe for angriberen i ligaens nedrykningsspil.

"Det er ikke et problem, at han har spillet og scoret i nedrykningsspillet".

"Jeg synes, at der er spillere på Isaksens position, der er foran ham. Han er tæt på. Han er inde i tankerne, som han har været i et års tid", siger Kasper Hjulmand.

I tirsdags udtog Hjulmand 25 spillere til de kommende kampe, men Gustav Isaksen var ikke med i truppen.

I angrebet er Rasmus Højlund, Mohamed Daramy, Martin Braithwaite, Jonas Wind, Andreas Skov Olsen, Jesper Lindstrøm og Yussuf Poulsen foretrukket frem for Gustav Isaksen.

"Vurderet på dem, han er oppe i mod, så har de andre været bedre. Jeg har også vurderet, at det ikke er nemt at være debutant i to så ekstremt vigtige kampe".

"Hvis vi sætter for mange, som ikke har prøvet det før, ind på banen, så er der noget usikkerhed i det. Der er nogle, der står foran ham i denne samling. Men han har været god", siger Kasper Hjulmand.

Danmark tager imod Nordirland 16. juni i Parken, mens Slovenien venter på udebane tre dage senere.