Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hvidovre dukker OB og får første tre point i sæsonen

Ritzau
Opdateret
Per Frandsen var godt tilfreds med Hvidovres første sejr i sæsonen.
Per Frandsen var godt tilfreds med Hvidovres første sejr i sæsonen.Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Hvidovre IF fik overraskende klubbens første Superliga-sejr, da mandskabet vandt 2-0 over OB i Superligaen.

Første halvleg var præget af høj intensitet fra begge hold, men hverken OB eller Hvidovre var i stand til udnytte deres chancer.

OB kom ud til anden halvleg med fornyet energi og lagde et højt pres på Hvidovre-mandskabet.

Alligevel var det Hvidovre, der efter en times spil fik hul på bylden, da Hvidovre-angriber Tobias Thomsen med et flot hovedstød bragte gæsterne foran 1-0.

Det gav angriberen blod på tanden, for blot fem minutter efter blev Thomsen dobbelt målscorer og bragte Hvidovre foran med 2-0.

Resultat betyder, at Hvidovre fortsat befinder på sidstepladsen - nu med seks point. OB forbliver nummer ti med 13 point, men nu kun med et enkelt point ned til Vejle Boldklub på 11.-pladsen.

Det første kvarter skete der ikke det store i kampen, men efter 20 minutter begyndte Søren Kroghs tropper at røre på sig.

Efter 30 minutter blev OB-kanten Charly Nouck sendt i dybden og lagde bolden ind foran Hvidovre-målet, men angriber Don Deedson fik ikke ram på bolden.

Første halvlegs største chance tilfaldt Hvidovre i sidste tillægsminut, da Christian Jakobsen headede bolden mod det lange hjørne, men OB-backen Leeroy Owusu fik clearet.

I anden halvleg lagde OB et højt pres fra start, men det var Hvidovre, som kendte deres besøgelsestid.

For i det 57. minut sendte Hvidovre-backen Ahmed Iljazovski et eminent indlæg ind i hovedet på Tobias Thomsen, som på flot vis headede bolden ind i netmaskerne.

Fem minutter efter var Tobias Thomsen igen modtageren af et flot indlæg, hvor angriberen igen kom først på bolden og scorede til 2-0.