Hvidovre-keeper kunne ikke holde sig: Havde ondt i maven
Det skabte stor forundring på Pro Ventilation Arena, da Djukic pludselig skyndte sig ud iført sine grå shorts.
Da han kom tilbage få minutter efter, havde målmanden så skiftet til lyseblå shorts, og det var der en god grund til.
"Jeg havde det dårligt og skulle på toilettet. Så det var en lortekamp," siger Filip Djukic med et grin.
"Jeg kunne ikke vente. I kender det nok selv med, at når man skal, så skal man. Så jeg skyndte mig ind. Mine holdledere syntes så, at jeg skulle gøres til grin foran min gamle klub, da de gav mig lyseblå shorts på i stedet.Jeg havde ondt i maven, så jeg kunne ikke holde mig."
Djukic var da heller ikke i tvivl om, at resten af stadionet havde fået en idé om, hvad der var sket, da han vendte tilbage til grønsværen.
- Mine holdkammerater var meget støttende, mens FCK-fansene sang til mig, og det var nu meget sjovt. Det var god lir.
"Jeg vidste godt, at jeg ville ligne en klovn, nu hvor jeg kom ud i lyseblå shorts."
På vej ud af banen løb Djukic forbi FCK-cheftræner Jacob Neestrup, og de to har en fortid sammen i FCK's ungdomsafdeling.
Fredagens stunt kom derfor også bag på Neestrup.
"Jeg spurgte ham, hvad der foregik, så svarede han bare, at han skulle på toilettet.Jeg havde ikke regnet med, at han var så nervøs, siger Neestrup med et blink i øjet.Men bortset fra det var det fantastisk at se Filip. Han er en god fyr og en god målmand. Jeg er så glad på hans vegne, at han spiller Superliga, fordi det fortjener han. Jeg har sjældent trænet en person som ham, så det er fedt at se."
Filip Djukic og resten af Hvidovre-holdet tabte kampen med 0-2 til FC København.