Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Isaksen spolerede nordjysk overraskelse i Herning med udligning kort før tid

Flashscore
Isaksen spolerede nordjysk overraskelse i Herning med udligning kort før tid
Isaksen spolerede nordjysk overraskelse i Herning med udligning kort før tidBo Amstrup/Ritzau Scanpix
AaB var vej mod tre hypervigtige point i Herning i kampen mod nedrykning, men Gustav Isaksen spolerede den nordjyske fest med en udligning syv minutter før tid, og dermed måtte de hold nøjes med 'et point hver fredag aften.

I et åbent og afvekslende opgør skabte begge mandskaber flere gode muligheder, og derfor var pointdelingen i 1-1 resultatet et retvisende billede af kampen.

AaB vil dog ærgre sig over, at det ikke blev til en sejr, da nordjyderne var foran langt inde i kampen, indtil FCM's offensive stjerneskud Gustav Isaksen udlignede.

Resultatet gør ikke det store for AaB i bundstriden, da holdet fortsat har syv point til Horsens over stregen.

FCM udbygger afstanden til konkurrenterne om den vigtige syvendeplads, hvor midtjyderne nu har 35 point.

Fra kampens start fik FCM lagt et godt tryk på gæsterne og pumpede mange indlæg og dødbolde ind i feltet, mens AaB havde svært ved at spille sig ud af FCM-presset.

FC Midtjylland - AaB
FC Midtjylland - AaBOpta by Stats Perform

Værterne skabte flere lovende scoringsmuligheder mod AaB-defensiven, men midtjyderne manglede kvalitet og snert i afslutningerne.

Som halvlegen skred frem, overtog AaB initiativet, og efter 33 minutter sendte offensivspilleren Louka Prip et knivskarpt indlæg ind i panden på Nicklas Helenius, men angriberen brændte det helt frie hovedstød fra få meter.

Tre minutter før pausen gav nordjydernes overtag pote, da offensivprofilen Allan Sousa flot helflugtede bolden i mål efter et flot AaB-angreb.

Efter pausen bølgede spillet frem og tilbage, og ingen af mandskaberne formåede for alvor at sætte sig på kampen.

Ti minutter efter pausen var FCM dog tæt på at udligne, da Gustav Isaksens kom alene gennem mod Nico Mantl, der havde fået chancen i AaB-målet, men hans afslutning sad lige på tyskeren.

Otte minutter før tid var Gustav Isaksen anderledes skarp, da han tog chancen udenfor feltet, og efter en lille afretning fløj skuddet ind bag Nico Mantl til en FCM-udligning.