Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jacob Neestrup forventer en kamp med høj intensitet mod guldjagtende AGF

AGF og FCK kan begge tage et vigtigt skridt i guldkampen.
AGF og FCK kan begge tage et vigtigt skridt i guldkampen.Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AGF har efter et forrygende forår meldt sig ind i guldkampen. Søndag gælder det så guldfavoritterne fra FC København, hvor der er vigtige point på spil i mesterskabskampen.

København mod Aarhus. FCK mod AGF.

Det er altid interessant og underholdende, når FCK og AGF tørner sammen. Det er dog sjældent, at de to kæmper med i toppen på samme tid, men det er tilfældet i denne sæson, hvor AGF har sneget sig med i topkampen.

De seneste to kampe har været intensive og dramatiske, men også uden scoringer. FCK-cheftræner Jacob Neestrup har da også lagt mærke til, at de to hold har holdt hinanden i skak i de seneste opgør.

"Vores tre foregående kampe mod AGF har også været lidt låste kampe med meget få chancer til begge hold," siger Jacob Neestrup til FCK’s hjemmeside.

Selvom der ikke er blevet scoret i de seneste kampe, så forventer FC København-træneren, at det bliver en hektisk affære, når AGF gæster Parken på Østerbro søndag aften.

"Vi forventer igen en kamp, der kræver høj intensitet. Det er jo lidt af en nyklassiker i dansk fodbold, hvor der bliver gået til stålet i et højt tempo, så det handler om at byde sig til, når muligheden kommer i løbet af kampen."

Det er FCK, der lige nu fører Superligaen og er favoritter til at vinde mesterskabet. Hovedstadsklubben bliver dog jagtet af hele tre klubber, som kun er ganske få point efter ”Løverne”.

Placering i tabellen
Placering i tabellenFlashscore

En af de klubber er AGF, og aarhusianernes målmand, Jesper Hansen, er rigtig tilfreds med sit hold og det, de har opnået, men han forsikrer om, at AGF går efter at være med i guldkampen frem til allersidste spillerunde.

”Vi er et rigtig godt sted, og forhåbentlig kulminerer det hele nu her i de sidste kampe. Vi skal blive ved med at jagte, så vi har muligheden at være med til at afgøre det hele til sidst og vi glæder os til en ny spændende kamp på søndag,” fortæller Jesper Hansen til AGF’s hjemmeside.

Kampen mellem FCK og AGF spilles klokken 18:00, og du kan følge med her.