Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe skuffelse i Viborg efter de glippede bronzemedaljer: "Det er forfærdeligt"

Viborgs Jakob Bonde og FC Nordsjællands Ernest Nuamah under Superligakampen mellem FC Nordsjælland og Viborg FF
Viborgs Jakob Bonde og FC Nordsjællands Ernest Nuamah under Superligakampen mellem FC Nordsjælland og Viborg FF (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Der var naturligvis kæmpe skuffelse i Viborg-lejren, da det stod klart at midtjyderne akkurat gik glip af bronzemedaljerne på dårligere målscore til AGF

Længe så det ellers ud til at bronzemedaljerne ville ende i Viborg, da AGF var bagud 0-3 hjemme i Århus, men i sidste ende lykkedes det århusanerne at udligne i en dramatisk slutfase mens viborgenserne lige akkurat ikke kunne få bolden over stregen i Farum. 

Derfor var Jakob Bonde også godt skuffet efter kampen i Farum: 

"Jeg er irriteret, skuffet og ked af det. Vi får lidt meldinger, og det går vores vej i den anden kamp. Jeg synes, vi gør, hvad vi kan, og vi er vel også rigtig tæt på."

Efter AGFs uventede udligning, var Viborg lige pludselig nødt til at skulle satse i de døende minutter.

"Lige pludselig får vi at vide i 85 minut, at nu skal vi op at lave mål, og så har vi lidt halve chancer, og jeg ser min egen i mål", sagde Bonde og sagde endvidere.

"Det er forfærdeligt. Jeg er meget stolt af det her hold og den her klub. Det, vi har leveret i den her sæson, har været fantastisk. Fansene dernede har været fantastiske. Jeg er ked af, at vi ikke kunne give dem en medalje", sagde Jakob Bonde til Viaplay.