Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lyngby-profil græmmes over nederlag i Aalborg: "Det er fuldstændig utilgiveligt"

Ritzau
Lyngby BK havde flere store chancer for at bringe sig foran i anden halvleg, men i stedet endte fredagens kamp altså med en AaB-sejr.
Lyngby BK havde flere store chancer for at bringe sig foran i anden halvleg, men i stedet endte fredagens kamp altså med en AaB-sejr.Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyngby sad på næsten det hele i anden halvleg, men i overtiden stjal AaB de tre point med scoring til 2-1.

Ved stillingen 1-1 var det Lyngby, der i slutfasen pressede på for de tre point, men ud af ingenting dukkede Mads Bomholt op i tillægstiden og sikrede AaB en 2-1-sejr fredag aften i Superligaen.

"Det er fuldstændig utilgiveligt. Vi sad på det hele til slut, og så kom det mål ud af ingenting. Det er en forfærdelig følelse. Vi fortjente sejren og havde store chancer," siger Lyngbys Frederik Gytkjær efter kampen til Viaplay.

"Da vi scorede til 1-1, gik vi efter de tre point. Vi havde en følelse af, at de var knækket. Det var en kamp, vi skulle have noget med fra. Jeg synes, vi var det bedre hold, så det er skuffende," siger Gytkjær.

AaB førte 1-0 ved pausen, men i anden halvleg sad Lyngby på alt spillet. 20 minutter før tid udlignede gæster til 1-1 og fortsatte derfra med at trykke på for sejren.

Det var dog blot 18-årige Mads Bomholt, der i dommerens tillægstid sørgede for sejren til AaB, der efter otte kampe har ni point i Superligaen.

"Vi havde en virkelig hård anden halvleg. Superligaen er en udfordring for os. Vi er en ung gruppe, så intensiteten er en udfordring, men vi blev ved med at kæmpe, og til sidst var der gevinst for det hårde arbejde," siger AaB-træner Menno van Dam til Viaplay.