Lyngby sender startende venstreback til Holland
Det skriver den nordsjællandske klub på sin hjemmeside.
"Vi er naturligvis triste over, at han nu forlader os, men vi er også stolte over at have bidraget til, at han nu kan tage skridtet til Æresdivisionen i Holland. Vi ønsker Kolbeinn alt det bedste fremover," siger fodboldchef Nicas Kjeldsen.
Den 24-årige islænding kom til Lyngby i januar 2023 fra Borussia Dortmunds andethold. Han bed sig hurtigt fast i den nordsjællandske startopstilling og er startet inde i alle fem superligakampe i den nye sæson for Lyngby.
I alt er det blevet til 53 kampe i den kongeblå trøje for Finnsson med tre mål og seks oplæg til følge.
"Min tid i Lyngby har været helt fantastisk og helt særlig. Jeg vil gerne takke hele Lyngby Boldklub-familien, herunder holdkammerater, stab, ansatte og fans, for at have givet mig den her oplevelse, som jeg aldrig kommer til at glemme," siger islændingen.