Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lyngbys stærke hjemmebane kan igen skabe problemer for favoritterne fra FCM

Lyngby jagter sæsonens første sejr.
Lyngby jagter sæsonens første sejr.Claus Bech/Ritzau Scanpix
Der skal spilles om vigtige point i fredagens kamp mellem Lyngby og FC Midtjylland på Lyngby Stadion, og her har Lyngby et rigtig tag på de forsvarende guldvindere.

Femte Superligarunde sparkes i gang af Lyngby og FC Midtjylland. Det bliver en kamp, hvor FCM skal forsøge at holde sig til i toppen, mens Lyngby stræber efter at lægge afstand til bunden af tabellen. 

Indtil videre har Lyngby blot skrabet to point sammen, mens midtjyderne har hentet otte point i de første fire runder. 

Lyngbys to point er inden fredagens opgør nok til en niendeplads, og de står uden tvivl over for en svær opgave, når de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland kommer på besøg. Men kigger man på de to mandskabers indbyrdes kampe, så har Lyngby faktisk været gode til at holde de midtjyske ’ulve’ i snor.

’Ulvene’ har det svært i Lyngbys hule

I de seneste år har FC Midtjylland befundet sig i toppen af Superligaen, mens Lyngby har kæmpet for overlevelse i landets bedste fodboldrække. Selvom det har været tilfældet, så har holdet fra Kongens Lyngby tit været en hård nød at knække for midtjyderne. 

Indbyrdes opgør
Indbyrdes opgørFlashscore

I de seneste ti indbyrdes opgør har FC Midtjylland vundet fem gange, mens Lyngby har vundet fire gange.

Lyngbys fine statistik ser dog endnu bedre ud, når kampene foregår på Lyngby Stadion. Her har midtjyderne ikke vundet siden 2019, og faktisk har FCM kun formået at vinde to gange i de ti seneste kampe på Lyngbys hjemmebane.

Samtidig er det lykkes for Lyngby at vinde tre af de seneste fem kampe på hjemmebane mod FCM. Derfor er det ikke utænkeligt, at Lyngby endnu engang kan gøre livet svært for Thomas Thomasbergs tropper.

Kampen mellem Lyngby og FCM spilles klokken 19, og du kan følge den her.