Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ny sportslig ledelse på plads: AaB finder sportsdirektør i tysk investorgruppe

Ritzau
AaB er fortsat alt andet end sikre på en ny sæson i Superligaen. Den nordjyske klub ligger under stregen.
AaB er fortsat alt andet end sikre på en ny sæson i Superligaen. Den nordjyske klub ligger under stregen.Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB har mandag ansat Ole Jan Kappmeier som ny sportsdirektør. Det oplyser fodboldklubben på sin hjemmeside.

Den nordjyske superligaklub, som i øjeblikket ligger til nedrykning, har sat et helt nyt sportsligt hold.

"Ole Jan Kappmeier bliver sportsdirektør og vil udgøre et sportsligt hjerte i AaB sammen med teknisk chef James Gow, akademichef Jacob Larsen og scouting- og rekrutteringschef Julius Nagel," oplyser AaB.

Ole Jan Kappmeier er med i den tyske storaktionærgruppe, der ledes af den tidligere landsholdsspiller Thomas Hitzlsperger, og som købte sig ind i AaB tidligere på foråret.

I resten af maj vil Jan Peters stadig varetage rollen som sportslig ansvarlig, indtil Ole Jan Kappmeier overtager styringen 1. juni.

Ole Jan Kappmeier har tidligere været sportslig projektkoordinator for den tyske klub Hamburger SV. Her var han ansvarlig for den strategiske og konceptuelle udvikling i klubbens ungdomsafdeling.

I AaB er det endnu usikkert, hvilken opgave der venter den nye sportsdirektør. Lige nu ligger AaB til at rykke ned i 1. division med fem spillerunder tilbage.

AaB vandt søndag 1-0 hjemme over Lyngby i en bundgyser i Superligaen.

Sejren betyder, at AaB har fire point op til AC Horsens over nedrykningsstregen. På søndag kommer Horsens på besøg hos AaB i en ny bundgyser.