Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

OB-træner efter heftig periode: De ville vinde uden mig

Ritzau
OB-træner efter heftig periode: De ville vinde uden mig
OB-træner efter heftig periode: De ville vinde uden migClaus Fisker/Ritzau Scanpix
OB og cheftræner Andreas Alm fik sat en foreløbig prop i krisen, da fynboerne overraskende slog FC Nordsjælland på fremmed græs søndag eftermiddag.

Det var første sejr i Superligaen siden 5-1-sejren over Hvidovre tilbage i slutningen af august, og det har været en turbulent tid for odenseanerne.

Den dårlige periode satte også gang i spekulationerne om en trup, der havde tabt troen på cheftræner Andreas Alm, og svenskerens position har været heftigt debatteret.

Derfor havde Alm også brug for at komme med et opråb efter den forløsende sejr i Farum.

"Mange gange har jeg fået spørgsmålet, om troen var væk fra spillerne, og om spillerne stadig spillede for mig, men spillerne spillede ikke for mig i dag. De spillede for holdet og klubben".

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenFlashscore

"Jeg tænker ikke, at der er nogen, der tænker på mig. De ville vinde uden mig alligevel", siger Andreas Alm.

Nu venter en landsholdstermin, og OB skal først i kamp igen om to uger, men OB-træneren giver ikke meget for, at der nu kommer ro på i Ådalen.

"Jeg ved ikke, hvad ro er. Hvad betyder det? Betyder det, at der kommer andre spørgsmål? Jeg ved ikke, om der er brug for ro. Det er sådan, det er. Vi tænker mere på point end ro".

Svenskeren måtte forlade sin plads på fynboernes trænerbænk med få minutter tilbage af opgøret, da han blev udvist efter en episode omkring et indkast ved sidelinjen.

OB's krumtap i forsvaret Tobias Slotsager var også en lettet mand efter sejren på trods af en skade i anden halvleg.

"Det er klart, at når vi har været presset i en periode, så er det dejligt at komme herover og tage de tre point. Det er en super følelse. Det var en forløsning", siger Tobias Slotsager.

I den anden lejr havde Johannes Hoff Thorup svært ved at forstå, hvordan det ikke blev til mere mod OB.

"Det er et godt spørgsmål, for det burde ikke ende med et nederlag. Det var ikke meget, OB havde. Som kampbilledet var, var det en kamp, vi ikke måtte tabe", mener FC Nordsjælland-træneren.