Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Silkeborg og Vejle jagter de første point i Superligaen fredag aften

Simon Lindgren
Både Vejle og Silkeborg har brug for point.
Både Vejle og Silkeborg har brug for point.Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Tredje spillerunde i Superligaen sparkes i gang af traditionsklubberne Silkeborg og Vejle, som skal forsøge at komme væk fra bunden af tabellen.

Hverken Silkeborg eller Vejle har formået at hente point i de to første spillerunder i sæsonen. Det kommer dog til at ændre sig, når de fredag aften brager sammen i tredje spillerundes første Superligakamp.

Form

Silkeborg IF spillede en flot åbningskamp mod Brøndby i sæsonens første kamp, og holdet fra Søhøjlandet havde nok i virkeligheden fortjent som minimum et enkelt point. Det endte dog med et nederlag, men spillemæssigt så Kent Nielsens tropper stærke ud.

I Silkeborgs anden kamp mod FC Midtjylland så det anderledes skidt ud. Silkeborg tabte 2-0 og fandt aldrig de samme gode takter som i første kamp.

Vejle var i sidste sæson vant til at vinde. Det er dog blevet en del sværere efter oprykningen til Superligaen. I de to første spillerunder er det blev til to smalle nederlag mod sidste sæsons guld- og bronzevindere.

Særligt i seneste kamp mod FC København var vejlenserne tæt på at få et enkelt point, men en overtidsscoring fra københavnerne gjorde, at kampen sluttede 2-3 til gæsterne i Nørreskoven.

Indbyrdes opgør

Når man kigger på de to holds start, så kan de måske være svært at se, hvem der er favorit. Silkeborg må dog regnes som svage favoritter på hjemmebane imod oprykkerne fra Vejle.

Det er da også Silkeborg, der har haft overhånden i de seneste indbyrdes opgør. I de sidste fire betydende kampe, som de to hold har spillet mod hinanden, har Silkeborg vundet alle fire.

Faktisk er det hele 22 år siden, at Vejle senest har vundet en Superligakamp over Silkeborg. Det var nemlig tilbage i august 2001.

Silkeborg-træner, Kent Nielsen, forventer dog ikke, at det bliver en nem kamp mod Vejle.

"Jeg har enorm respekt for Vejle, og det bliver en helt anden kamp end mod både Brøndby og FCM, der gik meget aggressivt op på os." siger Kent Nielsen til Silkeborgs hjemmeside og fortæller samtidig, at Silkeborg-holdet skal op i højeste gear for at vinde fredagens kamp.

"Vi skal helt op på vores topniveau og sørge for at være hurtige og bevægelige. Derudover skal vi holde meget bedre fast i bolden end i Herning, for ellers straffer Vejle os på omstillinger."

Manglende spillere

Silkeborg:

Joel Felix – skade 

Stefan Thordarson – skade

Vejle:

Tobias Lauritsen – karantæne