Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Solide FC København jagter endnu en sejr fredag mod ujævne OB

Simon Lindgren
Kan FCK forsætte den gode stime?
Kan FCK forsætte den gode stime?Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fredag bliver en ny Superligarunde sparket i gang, når den fynske stolthed OB gæster 'Løverne' fra FC København.

Det er stadig tidligt på sæsonen, men der er allerede tydelige tegn på, at FC København kommer til at kæmpe med om mesterskabet, mens OB skal kæmpe for at komme i top-6. Fredag tørner de klubber sammen.

Form 

FC København er kommet perfekt fra start, hvis man kigger på resultaterne. Tre sejre ud af tre mulige og senest blev det til en storsejr på 4-0 over Randers. Det har dog ikke været helt så overbevisende i alle kampene. Københavnerne har nemlig både lukket mål ind og givet mange chancer væk i de to første kampe.

I sejren over Randers var FCK’s offensiv som sædvanligt skræmmende, men defensiven endte med at være relativt uprøvet. Det bliver spændende at se, om fynboerne kan teste FCK’s forsvar.

OB tabte til Viborg, selvom Bashkim Kadrii fik scoret.
OB tabte til Viborg, selvom Bashkim Kadrii fik scoret.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det har været en blandet start for OB, der spillede uafgjort mod Randers på hjemmebane i den første kamp. Derefter hentede de en flot sejr på Brøndby Stadion i anden spillerunde. Senest tabte de dog på hjemmebane til Viborg. Nu venter sæsonens nok sværeste opgave, når de fredag aften åbner fjerde runde i Superligaen i Parken mod FC København.

Indbyrdes opgør

Det er nok de færreste OB-fans, der ser tilbage på den seneste kamp mod FCK med glæde. Fynboerne fik nemlig ørerne i maskinen noget så gevaldigt, da FC København bankede dem med hele 7-0 tilbage i marts. 

OB havde ellers vundet det første opgør imod FCK i den seneste sæson. Det var dog på hjemmebane. Fredagens kamp skal som tidligere nævnt spilles i Parken, og der har OB ikke vundet i 16 år.

De seneste fem gange, OB har gæstet Parken er det blevet til fire FCK-sejre og en enkelt uafgjort. 

Det ser derfor ud til, at der venter OB’erne en særdeles svær udekamp mod FCK.

Kommentarer fra de to hold

FCK og OB spiller stort se altid interessante kampe mod hinanden, og der er da også stor respekt mellem aftenens to hold.

Jacob Neestrup
Jacob NeestrupMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC Københavns træner Jacob Neestrup er glad for den start, som hans hold har fået på sæsonen, men han mener bestemt også, at fredagens opgør mod OB kan blive vanskelig.

”Vi havde tætte kampe mod Lyngby og Vejle, og det kan blive tæt i alle Superligakampe. OB har mange spændende spillere, og holdet viste på Brøndby Stadion, at de på deres bedste dage kan spille op mod alle.” fortæller Jacob Neestrup til klubbens egen hjemmeside.

OB’s midtbanespiller Sven Köhler har set stærk ud siden han kom til, og den 26-årige tysker ser frem mod fredagens kamp, selvom han regner med et hårdt opgør mod de forsvarende mestre.

”Det bliver meget svært i morgen, men F.C. København har også haft en kamp mere i den her uge. Jeg tror på, at vi kan vinde over dem og et hvert hold i Superligaen, hvis vi giver 100 procent i vores spil, men det er grundforudsætningen, og jeg er ikke nervøs, men jeg har respekt for F.C. København. Jeg tror på vores kvaliteter, som vi har i holdet.” siger Sven Köhler til OB’s egen hjemmeside.

Skader og karantæner

FCK:Andreas Cornelius – skadeDavit Khocholava – skade

OB:

Umiddelbart ingen skader og karantæner