Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Silkeborg slår sønderjysk oprykker i tæt premiere

Flashscore
Silkeborg jubler efter 1-0-scoringen
Silkeborg jubler efter 1-0-scoringenBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det holdt hårdt, men Silkeborg sikrede sig de tre forventede point mod oprykkerne fra Sønderjyske.

Silkeborg og Sønderjyske jagtede begge en god start på den nye Superliga-sæson søndag eftermiddag på JYSK Park. 

Hjemmeholdet fra Silkeborg var klart mest i boldbesiddelse i løbet af de første 45 minutter, men de helt store chancer udeblev. Samtidig virkede Sønderjyske tilfredse med at overlade initiativet til Silkeborg, mens de selv prøvede at slå til på kontraangreb. 

Første halvlegs bedste chance kom efter 37 minutters spil, da Tonni Adamsen sendte et flot indersidespark mod Sønderjyske-målet, men offensivspillerens afslutning prellede af på stolpen.

Derfor gik de to hold til pause med stillingen 0-0.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenFlashscore

I anden halvleg åbnede kampen mere op, og de to hold prøvede at angribe hinanden på skift. Det var dog stadig småt med chancer i kampen. 

Kampens første store mulighed tilfaldt dog Silkeborgs nye spiller Ramazan Orazov, der blev sendt i dybden af Alexander Lind, men offensivspillerens forsøg på at sparke bolden over Nicolai Flø mislykkedes. 

Efter 70 minutter fik Sønderjyske bolden i nettet, men dommer Mads Kristoffersen havde fløjtet for et frispark inden da, og derfor slap hjemmeholdet med skrækken.

Seks minutter senere fik Silkeborg dog åbnet for målkontoen. Tonni Adamsen slog et perfekt hårdt hjørnespark ind i det lille felt, hvor Lukas Björklund endte med at sende bolden i eget net. 

Selvom Sønderjyske var meget bedre med i kampen i anden halvleg, så var sønderjyderne aldrig rigtig tæt på at få scoret.

Silkeborg sikrede derfor sæsonens første sejr i første forsøg, mens Sønderjyske må vente lidt med at notere sig for sine første Superliga-point i over to år.