Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Silkeborg vender sløj stime med snæver sejr over trængte Lyngby

Ritzau
Oliver Sonne er i målform for tiden.
Oliver Sonne er i målform for tiden.Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En stor forsvarsfejl grundlagde sejren, da Silkeborg søndag slog bundholdet Lyngby med 1-0 på hjemmebane i Superligaen.

Silkeborg styrede begivenhederne i en stor del af kampen, hvorimod gæsterne fra Lyngby stod lavt og havde svært ved at true Silkeborg-forsvaret for alvor.

Hjemmeholdet bragte sig foran på en stor forsvarsfejl af Lyngby i anden halvleg og vandt for første gang efter otte superligakampe i træk uden sejr.

Med den tiltrængte sejr øger Silkeborg afstanden til bunden og er på niendepladsen med 34 point.

Lyngby er sidst i Superligaen med 24 point og har tre point op til AaB, der er over nedrykningsstregen.

Silkeborg var tæt på en drømmestart, da forsvarsspilleren Alexander Busch scorede efter hjørnespark blot tre minutter inde i opgøret. Målet blev dog annulleret for offside efter et VAR-tjek.

Det var Silkeborg, der sad på spillet, men værterne formåede ikke at åbne Lyngby-defensiven til store målchancer i kampens indledning.

Silkeborg kom dog efterhånden frem til større chancer, og Lyngby blev trykket langt tilbage. Lyngby-målmand Mads Kikkenborg leverede dog et par store redninger, hvorfor pausestillingen var 0-0.

Lyngby fik spist sig mere ind i opgøret efter pausen, hvor holdet i stedet var mere på bolden fra anden halvlegs begyndelse.

Efter en time var det dog alligevel Silkeborg, der skabte forløsningen. Forsvarsspilleren Oliver Sonne udnyttede en stor Lyngby-fejl i forsvaret til let at trille 1-0-målet ind.

Gæsterne fra Lyngby pressede på for en udligning i slutfasen, men Silkeborg holdt stand, og det gav altså Silkeborg en kneben sejr.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore
Statistik
StatistikFlashscore