Silkeborgs Robin Østrøm må sidde udenfor med en skulder der er gået af led
Efter en start med tre kampe udenfor startopstillingen, har Robin Østrøm sat sig på pladsen på venstre back i Silkeborg.
I weekendens kamp med Randers, måtte nordmanden lade sig udskifte efter 58 minutter, da han lander forkert efter en nærkamp.
”Jeg fik et lille skub i ryggen, som resulterede i, at jeg faldt. Her forsøgte jeg at tage fra med venstre arm, men i det jeg landede, fik jeg et stræk i armen, som betød, at den gik af led. Det gjorde helt ekstremt ondt, og jeg har egentligt først lige fået den sat på plads inde i omklædningsrummet. Nu skal jeg vente og så scannes, når vi kommer hjem til Silkeborg for at se, hvordan det står til”, lyder det fra den 21-årige back, til klubbene hjemmeside.
Randers vandt opgøret på 1-0, på en scoring af ghaneseren Ernest Agyiri, der også scorede i midtugen i pokalsejren over B.93.
Østrøm sætter også lidt ord på kampen som helhed.
”Vi blev for passive på alle parametre. Jeg tror, at vi tænkte derinde, at det nok skulle gå på den ene eller anden måde, hvis vi lod dem have bolden meget og styre på spillet. I starten af kampen havde vi egentligt nogle gode muligheder for at bringe os foran, men som kampen gik, fik Randers kampen over på deres præmisser. Vi manglede energi i vores spil, og vi turde ikke spille fodbold på vores måde, som vi er bedst til”, siger Østrøm til klubbens hjemmeside.
Silkeborgs næste kamp er fredag aften, når Lyngby kommer på besøg.