Superliga-optakt: AGF spiller for chancen for metal i østjysk opgør
Lige under 50 kilometer er der imellem de to hjemmebaner i henholdsvis Aarhus og Randers. Tirsdag aften er det kronjyderne der byder velkommen til sæsonens sidste østjyske derby. Kærligheden mellem de to hold er begrænset og en vinder i aften, holder håneretten sommeren over.
Form og indbyrdes opgør
Randers har tabt de seneste fire kampe i træk. Efter en kort opblussen efter afgangen af Thomas Thomasberg, er Randers nu nederst i mesterskabsspillet. AGF var indtil sidste spillerunde med i snakken om et dansk mesterskab, men med nederlaget til FC København, er bronze nu østjydernes eneste mulighed for metal i denne sæson.
Inden nederlaget i PARKEN, havde Uwe Röslers tropper ikke tabt i fire kampe, der blandt andre inkluderede to møder med FC Nordsjælland.
Den karismatiske tysker har udviklet AGF mandskabet henover foråret og udebaneafsnittet på Cepheus Park er allerede udsolgt.
De indbyrdes kampe er ofte lavtscorende og to ud af tre kampe i denne sæson er endt uafgjort, begge to i Aarhus. Seneste møde i Randers endte med en sejr til AGF på 2-1, i næstsidste runde af Superligaens grundspil.
Hold øje med disse
Den 23-årige nordmand, Lasse Berg Johnsen, har været blandt de bedste for Randers i de sidste par kampe. Johnsen nyder stor tillid fra træner Rasmus Bertelsen og har fået fuld spilletid gennem hele mesterskabsspillet. Fra sin position på midtbanen, ofte som 6’er, dækker han huller som holdets balancespiller centralt i banen. Senest mod FC Nordsjællland kom nordmanden også på måltavlen, med sit første mål i sæsonen.
Svenske Felix Beijmo strålede i 4-3 nederlaget til FC København. Trods nederlaget spillede Beijmo en flot kamp som højrekant og blev belønnet med karakteren 7,8 af Flashscore. Har fået solid med spilletid efter udlejningen fra Malmö og det kan ikke udelukkes at AGF vil bytte den aftale ud med en permanent.
Det siger de to lejre
Skader og karantæner
Hos Randers er Daniel Høegh, Mikkel Kallesøe, Adam Andersson, Tosin Kehinde, Frederik Lauenborg fortsat ude med skader.
AGF mangler umiddelbart kun langtidsskadede Jelle Duin og Benjamin Hvidt