Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Viborg-træner efter vigtig sejr over Randers: Kæmpe skridt i rigtige retning

Ritzau
Viborg holder flot fast i topplacering.
Viborg holder flot fast i topplacering.Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2023 kan blive et helt særligt år for Viborg FF.

Klubben har eksisteret i 127 år, men det er aldrig lykkedes at vinde en medalje i klubbens historie.

Det kan der blive lavet om på i år, da Viborg efter en 3-1-sejr søndag over de direkte konkurrenter Randers nu har seks point ned til fjerdepladsen med fem runder tilbage, og det er cheftræner Jacob Friis meget tilfreds med.

"Det var et kæmpe skridt i den rigtige retning mod en direkte modstander i medaljekampen, så det er rigtig rart, at vi endte med at vinde kampen."

"Som strukturen er, så var det en sekspointkamp, og det er der mange af kampene, der er," siger Jacob Friis.

Viborg har hele sæsonen talt om at tage én kamp ad gangen, og det vil holdet fortsætte med, selv om det begynder at spidse til, forsikrer Jacob Friis.

"Jeg ved godt, at det er en kliché, men lige nu er det virkelig vigtigt at tage én kamp ad gangen, og det er den måde, vi arbejder på i Viborg," siger cheftræneren.

Viborgs anfører Jeppe Grønning forsikrer ligeledes, at holdet ikke tager noget for givet trods en favorabel position på et sent stadie af sæsonen.

"Det handler om at få så mange point som muligt, og så må vi se, hvor det efterlader os. Vi tager ikke noget for givet."

"Vi kigger som udgangspunkt hverken op eller ned, for vi kigger kun på os selv. Der er slet ikke noget, der er afgjort endnu."

"Men det er selvfølgelig godt at vinde for tiden, særligt fordi Randers er en direkte konkurrent. Og det er noget sjovere at være os i dag end Randers, det er der ikke nogen tvivl om," siger Grønning.

Viborg har seks point ned til AGF og Randers på fjerde- og femtepladsen. Derudover har klubben kun ét point op til FC Nordsjælland og tre point op til FC København på Superligaens to øverste placeringer.

FCN og AGF mødes søndag aften.