Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jon Dahl: Svensk forbund vil forsøge at hente dansk keeper

Ritzau
Filip Jørgensen afværger et forsøg fra Rodrygo
Filip Jørgensen afværger et forsøg fra RodrygoProfimedia
Målmanden Filip Jørgensen blev onsdag udtaget til Danmarks U21-landshold, men på den anden side af Sundet pønser man på, at Jørgensen fremover kan blive aktuel for Sveriges A-landshold.

Det fortæller Sveriges nye A-landsholdstræner, Jon Dahl Tomasson, på et pressemøde i forbindelse med udtagelsen af sin første trup.

"Han er selvfølgelig en rigtig god målmand, det ved jeg godt. Jeg ved, at den juridiske afdeling ser på det. Som jeg forstår det på den juridiske afdeling, er det ikke helt nemt for ham at skifte på nuværende tidspunkt".

"Men det er noget, som forbundet ser på på nuværende tidspunkt", siger Jon Dahl Tomasson ifølge Bold om den 21-årige Villarreal-keeper.

På landsholdsplan har Filip Jørgensen været inde omkring svenske ungdomslandshold, men Jørgensen har dansk far, og på den baggrund lagde Dansk Boldspil-Union en føler ud.

I foråret 2021 udmundede det sig i, at han fik debut på Danmarks U21-landshold, som han siden har optrådt for flere gange.

Filip Jørgensen i denne sæson
Filip Jørgensen i denne sæsonFlashscore

Ifølge svenske TT udtog Tomasson onsdag et landshold "uden de store overraskelser".

Heller ikke han fandt plads til den unge FC København-angriber Roony Bardghji, som har været et tema ved de seneste landsholdsudtagelser i Sverige.

Jon Dahl udtog ikke svenskere fra Superligaen, men det skyldes blandt andet, at FCK's Viktor Claesson er skadet, og FC Midtjyllands Kristoffer Olsson ligger i respirator efter at have fået blodpropper i hjernen.

Sidstnævntes situation fylder også op til den svenske samling.

"Det er selvfølgelig utrolig trist, det der er sket. Det taler vi mere om, når spillerne samles", siger Jon Dahl ifølge TT.

Sverige skal i denne omgang møde Portugal og Albanien i testkampe.