Arsenal-legende raser over græsplæne i Stockholm: Det er jo et rent mudderhul
Aleksander Isak og Viktor Gyökeres sikrede gruppesejren til Sverige på niveau C i Nations League med 'et mål hver, men til trods for sejren var det efter kampen andre ting, der blev fokuseret på.
"Jeg har boet i udlandet i 27 år, og har aldrig set så dårlig en (græs) måtte på det her niveau. Det er en stor joke", fortalte den tidligere svenske landsholdsstjerne om banen på Friends Arena.
Den tidligere Arsenal-spiller var især chokeret over tilstanden i straffesparksfeltet.
"Der er ikke noget græs tilbage i straffesparksfeltet, det er bare et mudderhul. Vi har Ayari, Kulusevski, Isak og Gyökeres. Der er fantastiske spillere, der skal byde på fantastisk spil, og så er det ikke muligt at levere det for græsbanen er så dårlig", fortsætter Ljungberg.
Ljungberg mener, at banen kan være en fare for spillerne.
"Vi er ved at blive kendt i England for at være meget dårlige til matematik. Forestil dig, at hvis Gyökeres bliver skadet, er det 100 miolloner pund. Det er syge summer, og vi kan ikke lave en ordentlig bane", raser Ljungberg.
Græsset på Friends Arena skal igen stå sin prøve på tirsdag, når Sverige hjemme møder Aserbajdsjan i sin sidste gruppekamp.