Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark slår Tyskland for første gang siden 2017 i Nations League

Søren Jakobsen/Ritzau
Opdateret
Danmark slår Tyskland for første gang siden 2017 i Nations League.
Danmark slår Tyskland for første gang siden 2017 i Nations League.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
De danske fodboldkvinder fik en fornem start på Nations League, hvor de fredag aften i Viborg vandt med 2-0 over Tyskland.

Det er første gang siden 2017, at Danmark slår en top-nation i verden. Amalie Vangsgaard blev dobbelt målscorer. Derudover en mere end godkendt start for den ny landstræner Andrée Jeglertz.

Paris Saint-Germain-angriberen Amalie Vangsgaard scorede de to danske mål - en scoring i hver halvleg blev det til for den farlige 9'er.

"Det er megafedt. Tilskuerne var fede. En god start på Nations League. Vi har fået en god gejst efter VM. Nogen gange skal der bare ny energi til. Det føles godt at slå Tyskland. Det er vildt vigtigt, at vi vinder med to mål,"siger matchvinderen til DR efter kampen.

Det er første gang, at de danske kvinder er i aktion siden VM i Australien og New Zealand i august, hvor det under Lars Søndergaards ledelse blev til exit i 1/8-finalen.

Næste opgave for Danmark er en udekamp mod Wales på tirsdag i Nations League.