Mathias Jensen er tilbage på landsholdet som erstatning for Kjærgaard
Mathias Jensen blev vraget, da der skulle udtages en trup til fodboldlandsholdets to kommende kampe i Nations League.
Nu bliver han alligevel en del af truppen. Han er indkaldt som erstatning for Maurits Kjærgaard, der er blevet skadet.
Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på det sociale medie X.
Salzburg-spilleren Maurits Kjærgaard var selv blevet udtaget som erstatning for Matt O'Riley, der i sin første kamp som Brighton-spiller blev tacklet voldsomt i sin debut i Liga Cup-kampen mod Crawley.
Midtbanespilleren udgik med det samme med en skadet ankel, og senere kom det frem, at han skal opereres.
Landsholdet spiller torsdag mod Schweiz og søndag mod Serbien, begge kampen spilles i Parken.