Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Saksespark imponerer landstræner: Derfor man elsker fodbold

Ritzau
Lars Knudsen elskede også Yussuf Poulsen flotte scoring.
Lars Knudsen elskede også Yussuf Poulsen flotte scoring.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lars Knudsen roser arbejdsomme Yussuf Poulsen og livlige Albert Grønbæk efter pragtmålene mod Serbien.

Fungerende landstræner Lars Knudsen er dybt imponeret af den flotte saksesparksscoring, landsholdsangriberen Yussuf Poulsen satte ind søndag aften mod Serbien.

Poulsens akrobatiske fuldtræffer var Danmarks sidste i 2-0-sejren i Nations League-hjemmekampen.

"Det er fantastisk høj individuel klasse at kunne score det mål. Det er sådan et moment, der forklarer, hvorfor man elsker fodbold så højt. Det var ren ekstase og lykke at se på ens eget hold.

"Det var et fantastisk flot mål af Yussuf Poulsen, som for øvrigt leverede en fin kamp og gav et flot bidrag til vores hold ved både at true deres bagkæde og hjælpe vores defensiv. Det var fortjent, at han blev hyldet efter en flot scoring," siger Lars Knudsen.

Mens Yussuf Poulsens mål ikke var taget ud af en skabelonøvelse fra træningsbanen, stod der snarere skrevet Lars Knudsen og landsholdets nye offensive tilgang på Danmarks første scoring.

Efter en række hurtige kombinationer sled Albert Grønbæk sig fri og scorede til 1-0 i første halvleg.

"For mig er der ikke nogen mål, der er bedre end andre. Det handler om at score. Om man scorer med knæet, ryggen eller saksespark, så tæller de lige meget," siger Lars Knudsen.

Derpå giver han sig i kast med at rose den 23-årige aarhusianer, der har været et livligt og lovende indslag i Danmarks offensiv i ugens to Nations League-sejre.

"Albert er kommet ind og har spillet på den måde, som vi har set i norsk klubfodbold og også i Frankrig. Han er en bevægelig spiller, han er teknisk dygtig, og han forstår sammenhængene, der er nødvendige for at kunne præstere på et højt niveau."

"Hans to første landskampe har virkelig været flotte," siger Lars Knudsen om Rennes-spilleren.

Landsholdet topper nu sin Nations League-gruppe med maksimumpoint. Holdet samles igen i oktober til udekampe mod Spanien og Schweiz.