Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Tyrkisk storkamp i Saudi-Arabien aflyst efter Atatürk-konflikt

Ritzau
Opdateret
Banen er tom i Riyadh.
Banen er tom i Riyadh.AFP
Den tyrkiske Super Cup-finale mellem Fenerbahce og Galatasaray, der efter planen afvikles i saudiarabiske Riyadh er ikke kommet i gang som planlagt - fredag klokken 18.45 dansk tid.

Opdateret: Kampen er blevet aflyst, melder Galatasaray, Fenerbahce og det tyrkiske fodboldforbund i en fælles pressemeddelelse.

Ifølge flere medier, inklusive den tyrkiske kanal TRT, bliver finalen aflyst, men hverken klubberne eller Det Tyrkiske Fodboldforbund (TFF) har endnu meldt noget ud. Hverken om en eventuel aflysning eller årsagen til udsættelsen.

Der var dog ingen spillere at se på banen eller stadion, da kamptidspunktet indfandt sig, og det skyldes angiveligt en konflikt mellem TFF og klubberne på den ene side og så de saudiske arrangører på den anden side.

Galatasaray og Fenerbahce har således ikke fået lov til at markere Tyrkiets 100-års jubilæum som republik og dennes første præsident, Kemal Atatürk.

Det skulle ellers være sket med blandt andet opvarmningstrøjer med Atatürks ansigt og bannere på tribunerne.

Der har været forhandlinger mellem parterne i de seneste timer, men ingen løsning var altså på plads, så kampen kunne blive afviklet som planlagt.

Opdatering 20.30

Billeder fra Al-Awwal Park viser spillerne forlade stadion for at rejse hjem til Tyrkiet, og de to klubber har nu meldt ud, at kampen ikke bliver spillet, i hvert fald ikke på dags dato.