FC Københavns U19-hold kæmper sig videre i Youth League efter straffesparkskonkurrence
Der var dramatik fra starten af kampen. Allerede efter 45 sekunder FCK-forsvaret testet, da en stikning blev farlig og i kamp om bolden fik FCK’s anfører Cornelius Olsson begik et straffespark.
FCK’s målmand Oscar Buur holdt dog hovedet koldt og læste Mario Sauers svage straffespark, og derfor slap danskerne med skrækken.
Efter seks minutter fik københavnerne dog vist skarphed, da Emil Højlund fandt angrebsmakkeren Amin Chiakha i feltet, som bankede bolden op i hjørnet. Det var 17-årige Chiakhas sjette scoring i UEFA Youth League, hvilket gør ham til topscorer i turneringen.
Føringen holdt dog ikke længe. Bare tre minutter efter FCK’s 1-0-scoring viste Zilina tænder igen, og denne gang kom hjemmeholdet på tavlen. Mario Sauer, der brændte straffesparket i starten kampen, sparkede bolden i nettet efter et indlæg.
De danske gæster havde problemer på bolden i starten af kampen og lavede mange opspilsfejl grundet et højt og aggressivt pres fra Zilina. Det lykkedes dog for FCK ikke at indkassere yderligere.
Midtvejs i første halvleg kom FCK lidt bedre med og kampen begyndte at bølge frem og tilbage. Dog uden de helt store målchancer.
De to hold kunne derfor gå til pause med stillingen 1-1.
Der var ikke lige så meget fart på i starten af 2. halvleg, som der var i starten af første halvleg. Det var dog hjemmeholdet fra Zilina, der var bedst. Slovakkerne havde flere gange optræk til chancer, men blev aldrig rigtig farlig i anden halvlegs indledning.
FCK lavede stadig en del fejl, når de havde bolden, og det medførte, at Zilina blev farligere og farligere som kampen skred frem.
I det 81. minut leverede Oscar Buur en flot dobbeltredning, og han holdt derfor 'de unge løver' inde i opgøret.
Den ordinære spilletid sluttede også med 1-1 til trods for et stort pres fra Zilina. Kampen skulle derfor afgøres på straffespark.
Her viste FCK sig stærkest med nogle stærke straffespark og en Oscar Buur i FCK-målet der reddede Zilinas fjerde spark, og derfor vandt københavnerne straffesparkskonkurrencen 4-2.