Ungt talent med fortid i PSG skifter til FC København
FC København har hentet den 17-årige kantspiller Queyrell Tchicamboud, der tidligere har optrådt på PSGs ungdomshold
Det skriver klubben på det sociale medie X.
"U19 spiller kl. 13 i Silkeborg og har en ny, spændende kantspiller med i truppen, Queyrell Tchicamboud, som kommer fra PSG’s U19-hold."
"Vi glæder os til at præsentere ham nærmere en af de kommende dage", skriver FCK.
Tchicamboud er noteret for syv U17-landskampe for Frankrig samt seks Youth League-opgør for PSG.