Kriseramte Brasilien henter ny landstræner i Sao Paolo
Brasilien har fundet en ny landstræner, og det bliver Dorival Junior, som er hentet fra et job som klubtræner for Sao Paolo. Det oplyser Sao Paolo på det sociale medie X.
"Det er en personlig drøm, der går i opfyldelse", siger Dorival Junior.
Ansættelsen af Dorival Junior sker kort efter fyringen af Fernando Diniz, der blev afsat fra posten natten til lørdag dansk tid.
Brasilien har slidt med resultaterne på det seneste, og derfor er holdet nede på en sjetteplads i den sydamerikanske VM-kvalifikation.