Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

"Its not coming home": Spanien vinder VM-finale over England trods brændt straffespark

Flashscore
"Its not coming home": Spanien vinder VM-finale over England trods brændt straffespark
"Its not coming home": Spanien vinder VM-finale over England trods brændt straffesparkProfimedia
Et enkelt mål fra Olga Carmona Garcia efter 29 minutter var nok for Spanien til at vinde VM-finalen over Englands europamestre, da Spanien vandt deres første verdensmesterskab for kvinder med en 1-0 sejr over England. Den spanske sejr kunne endda have været større havde det ikke været for et brændt straffespark.

Et teknisk overlegent spansk fodboldlandshold vandt søndag VM-finalen for kvinder med en finalesejr på 1-0 mod England, der er forsvarende europamester.

Dermed overtager Spanien tronen fra USA, der har siddet solidt på den med to verdensmesterskaber i træk.

Hverken Spanien eller England havde før prøvet at stå i en VM-finale for kvinder. På herresiden vandt England i 1966 på hjemmebane, mens Spanien vandt VM i 2010 i Sydafrika.

Spanien er nu den anden nation efter Tyskland, der har løftet VM-trofæet på både herre- og kvindesiden.

Selv om ingen af nationerne havde prøvet at stå i en VM-finale før, var det ikke, fordi det var en nervøs indledning på kampen.

På trænerbænken havde England noget VM-finalerutine at trække på, da landstræner Sarina Wiegman i 2019 stod i finalen med Holland, der tabte til USA.

Spanien - England statistik
Spanien - England statistikOpta by Stats Perform

Holdene begyndte meget jævnbyrdigt, hvor begge nationer havde gode momenter på bolden, men var ikke i stand til at få overtaget på modstanderen.

Den første store mulighed i opgøret faldt efter et kvarters spil, da englænderen Lauren Hemp ramte overliggeren på et forsøg i det spanske felt.

Minutter efter var det Spaniens tur til at være tæt på et føringsmål.

Et spansk indlæg sejlede hele vejen gennem feltet til Alba Redondo, der helt fri ved bageste stang havde et nærmest frit engelsk mål at afslutte på.

Alligevel formåede hun på det skammeligste at ramme Mary Earps i det engelske mål.

Spanien var i løbet af første halvleg farlig flere gange, når holdet formåede at spille sig ud af Englands høje pres.

Olga Carmona's målsekvens
Olga Carmona's målsekvensOpta by Stats Perform

Efter en lille halv time kunne venstre back Olga Carmona sparke spanierne i front efter en omstilling. Camona modtog en aflevering i et overlap og sparkede første gang bolden fladt i det fjerne hjørne.

Et selvtillidsfyldt og teknisk overlegent spansk hold fik efter føringsmålet overtaget og sad på tingene frem mod pausen.

Selv om englænderne skiftede to spillere i pausen i et forsøg på at ændre kampen, var det fortsat Spanien, der var bedst.

Cirka halvvejs i anden halvleg ramte bolden Englands Kiera Walsh på hånden i eget felt. Efter et VAR-tjek pegede den amerikanske dommer Tori Penso på straffesparkspletten.

Spaniens stjerne Jennifer Hermoso formåede dog ikke at udbygge føringen, da målmand Mary Earps læste spanieren og gik til den rigtige side.

De engelske kvinder formåede aldrig for alvor at sætte spanierne under pres, og dermed blev Olga Carmona matchvinder med sit føringsmål i første halvleg.