Kriseramte Norge ydmyger Filippinerne og sikrer sig plads i ottendedelsfinalen
Det har ellers været noget af en nedtur for de norske verdensmestre i kvindefodbold fra 1995, som lå sidst i gruppe A før dagens kampe og vidste, at kun en sejr på tre mål ville sikre dem videre avancement.
Det så ud til at være en håbløs opgave Norge, som før dagens kamp havde haft 24 forsøg på mål uden af finde netmaskerne.
Men Norge fik en fin start efter seks minutter, da Thea Bjelde slog en drilsk bold ind til bagerste stolpe. Og fra en spids vinkel kunne Sophie Haug, der erstattede Norge's stjernespiller, Ada Hegerberg, nonchalant styre bolden tilbage over en hjælpeløs Olivia McDaniel og ind via stolpen.
Hege Riise's mandskab fik meget plads i Filippinernes højre side og i en næsten nøjagtig kopi af indlægget til det første mål, var Román Haug igen klar på aftrækkeren efter 17 minutter, da hun headede bolden i mål til sit syvende landskampsmål i 10 landskampe.
Efter at have siddet på bænken i den foregående kamp sendte Caroline Graham Hansen, der blev vraget til de første to kampe af Hege Riise et glasklart signal til landstræneren om, hvad Norge har manglet i de første to kampe ved at score til 3-0 efter 31 minutter.
Hun opsnappede bolden 30 meter udefra, tog sigte og fandt det nederste venstre hjørne med et brag af en afslutning, der sendte nordmændene i ekstase.
Efter pausen var normændene lynhurtigt ud af starthullerne for at gøre enhver tivl om udfaldet til skamme.
Målet til 4-0 tre minutter efter pausen var WWC's femte selvmål til dato, da Alicia Barker på uheldig vis sendte bolden forbi McDaniel under pres fra Guro Reiten, som helt sikkert ville have scoret, hvis Barker ikke havde grebet ind.
Reiten blev dernæst efter 68 minutter fældet i klar skudposition og sendte McDonald den forkerte vej med det efterfølgende straffespark.
Det gik fra slemt til værre for de filippinske kvinder, da indskiftede Sofia Harrison fik marchordre for en overivrig tackling på Bjelde, inden Román Haug sikrede sit hattrick i overtiden.
Det var et skridt for langt for det sydøstasiatiske hold, som kan være stolte af deres turnerings-indsats og vinde deres første VM-sejr nogensinde på bekostning af turneringsværterne fra New Zealand, som også er ude af turneringen.
Flashscore Kampens spiller: Sophie Román Haug (Norge)