Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Spanske VM-spillere bryder strejke: Hermoso fortsat ikke med

Ritzau
Spanske VM-spillere bryder strejke: Hermoso fortsat ikke med
Spanske VM-spillere bryder strejke: Hermoso fortsat ikke medHannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Den nye landstræner for Spaniens fodboldkvinder, Montse Tomé, har mandag udtaget sin trup til de kommende Nations League-kamp mod Sverige og Schweiz.

15 af spillerne i den udtagne trup var med, da holdet i august vandt VM. Jennifer Hermoso er ikke en del at truppen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Udtagelsen skulle oprindeligt være sket fredag, men det var ikke muligt, da 37 spillere i et brev fra spillerforeningen meddelte, at de ikke stod til rådighed.

De krævede strukturelle ændringer og forbedringer i forbundet, hvis de igen skulle stille op for landsholdet. Udtalelsen var underskrevet af 39 spillere, heraf 21 af de 23 spillere fra VM-truppen.

"Jeg har snakket med dem. Jeg kan ikke afsløre, hvad vi har diskuteret," siger landstræner Tomé på et pressemøde i forbindelse med udtagelsen.

Jennifer Hermoso, der i VM-fejringen blev kysset på munden af daværende præsident i fodboldforbundet Luis Rubiales, er ikke en del af truppen.

"Vi er med Jennifer (Hermoso, red.), og alle spillerne støtter hende. Vi tror på, at den bedste måde at beskytte hende på er ikke at tage hende med nu," siger Montse Tomé.

Tomé er kommet til efter VM-triumfen, da forbundet tog afsked med Jorge Vilda.

Vilda havde haft jobbet siden 2015, men var udsat for hård kritik og var uønsket af en lang række af spillerne.

Den kritik blev kun forstærket, da træneren efter VM-triumfen støttede Luis Rubiales, der endte med at trække sig som præsident for fodboldforbundet.