Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Messi trækker i land om VM-deltagelse i 2026: "Det har jeg svært ved at forestille mig"

Ritzau
"Jeg har flere gange før sagt, at jeg ikke regnede med, at VM 2022 var mit sidste VM," udtaler Messi nu.
"Jeg har flere gange før sagt, at jeg ikke regnede med, at VM 2022 var mit sidste VM," udtaler Messi nu.AFP
Det lignede det perfekte punktum på en lang og til tider bumpet landsholdskarriere for Lionel Messi, da han i december førte Argentina til VM-titlen i Qatar.

Men 35-årige Messi slog fast, at han ikke havde i sinde at stoppe på landsholdet, og han udelukkede ikke, at VM 2026, der afholdes i Mexico, USA og Canada, også kunne blive med hans deltagelse.

Messi er aktuelt med det argentinske landshold og ligner ikke en mand, som er ved at stoppe. Han er netop skiftet til Inter Miami i USA fra PSG, men han er dog begyndt at trække lidt i land med hensyn til VM i 2026.

"Jeg har flere gange før sagt, at jeg ikke regnede med, at VM 2022 var mit sidste VM," siger han i et videointerview med kinesiske Titan Sports.

"Jeg må se, hvordan det kommer til at gå, men jeg har nok svært ved at forestille mig, jeg også er med til næste VM."

Den argentinske stjernespiller runder 39 år under VM i 2026.

Argentina er netop nu i Beijing, hvor verdensmestrene torsdag møder Australien i en testkamp. Fire dage senere møder man Indonesien i Jakarta.

Lionel Messi debuterede ved VM i 2006 og har repræsenteret sit land ved fem VM-slutrunder i alt.

I 2021 vandt Argentina også Copa America, Sydamerikas pendant til EM.