Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sverige taber på sene mål mod Østrig, der har kurs stik mod VM: Belgien halter også

Ritzau
Lukaku fejrer det ene af sine to mål mod Estland.
Lukaku fejrer det ene af sine to mål mod Estland.AFP
Sverige får meget svært ved at slutte på en af to øverste pladser i kvalifikationsgruppe F, der giver adgang til næste års EM i Tyskland.

Tirsdag aften tabte Sverige med 0-2 til Østrig, der afgjorde kampen med to sene mål.

Derimod har Østrig kurs mod slutrunden som gruppens tophold med ti point for fire kampe.

Belgien følger efter med syv point for tre kampe efter tirsdagens udesejr på 3-0 over Estland.

Sverige halter langt efter med sine tre point for tre kampe.

Længe lignede det ellers et svensk point i Østrig, men Christoph Baumgartner ville det anderledes. Med to mål i de sidste ti minutter skabte han østrigsk eufori.

Det er svært at forestille sig, at Sverige kan slutte blandt gruppens to bedste, men holdet har også en chance for at komme til EM via Nations League.

I gruppens anden kamp scorede Romelu Lukaku to gange inden for tre minutter i første halvleg, inden Johan Bakayoko i det 90. minut cementerede Belgiens sejr.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore