Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Brøndby-legende forlod rampelyset: Jeg kan ikke lide at snakke om mig selv

Tidligere Brøndby-legende forlod rampelyset: Jeg kan ikke lide at snakke om mig selv
Tidligere Brøndby-legende forlod rampelyset: Jeg kan ikke lide at snakke om mig selvProfimedia
Den tidligere svenske Brøndby-legende Johan Elmander siger i et interview med svensk Expressen, at han har haft det svært med at være i rampelyset og at han ikke er glad for at deltage i TV-programmer.

Han har ingen problemer med at tale i radioen. Men Elmandervil helst ikke i fjernsynet. Og så er der den svære del ved at tale om sig selv.

"Jeg har det svært med det. Mange ved nok for eksempel ikke, at jeg blev skilt for nogle år siden", siger Elmander.

Det er godt seks år siden, Johan Elmander meddelte, at han var færdig med fodbold. Han kunne han se tilbage på en lang og succesfuld karriere, hvor han har deltaget i VM og EM og i alt fik 85 landskampe og scorede 20 mål på det svenske landshold. 

Men den tidligere Brøndby-spiller har svært ved at se tilbage: 

"Nogle gange har jeg svært ved at tro, at jeg har haft en så god karriere, som jeg har haft. Men jo længere tid det er siden, jeg stoppede, jo mere indser jeg det. Når folk kommer op og snakker om 4-4 kampen i Tyskland. Eller "Jeg kan huske dig, da du mødte Paraguay i VM", det er rart", siger Elmander. 

Elmander fungerer i øjeblikket som ekspert SVT´s Radiosporten, men han er meget påpasselig om at tage i mod tilbud om at komme på TV. 

"Jeg har svært ved at tale om mig selv. Jeg er mere tryg ved at tale om andre, som når jeg er ekspert. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, jeg har altid været sådan. Ikke mindst under min fodboldkarriere."

"Jeg har nok altid været lidt hemmelighedsfuld. Det private har været mit private.  Der er for eksempel mange, der ikke ved, at jeg blev skilt for et par år siden. Sådan noget har jeg altid valgt at holde for mig selv.".

Elmander spillede ad to gange for Brøndby. Først fra 2004-2006, hvor han opnåede 58 kampe og senere mellem 2014 og 2016, hvor han spillede 48 kampe. Han scorede tilsammen 28 mål for holdet fra den københavnske vestegn.