Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere toptræner bakker op om Jon Dahl: Tag et par lussinger, så bliver det måske bedre

Flashscore
Tidligere toptræner bakker op om Jon Dahl: Tag et par lussinger, så bliver det måske bedre
Tidligere toptræner bakker op om Jon Dahl: Tag et par lussinger, så bliver det måske bedreCHRISTINE OLSSON/TT NEWS AGENCY/TT News Agency via AFP
Det svenske fodboldlandshold har fået Jon Dahl Tomasson som træner, og danskeren har allerede ændret på svenskernes spillestil.

Jon Dahl Tomasson fik har i disse dage fået sine første kampe i spidsen for det svenske landshold. Her er det blevet til et nederlag på 5-2 til Portugal, mens det endte med en 1-0-sejr over Albanien.

Selvom nederlaget til Portugal var en hård debut for Jon Dahl Tomasson, så har han prøvet at indføre en mere offensiv stil på det svenske landshold. Når der skal implementeres nye systemer, så tager det naturligvis tid, og den danske træner får da også opbakning fra den tidligere toptræner Sven-Göran Eriksson, der ikke selv så kampen mod portugiserne.

Den tidligere engelske landsholdstræner opfordrer nemlig Jon Dahl til bare at holde fast i den offensive stil.

"Der var ingen tvivl om, at de ikke ville slå Portugal, men som jeg forstod det, spillede han meget offensivt. Tag et par lussinger og måske bliver det bedre senere. Det virkelig vigtige er at kvalificere sig til VM, tage et par tæsk, hvis han synes, det er bedre at spille på den måde, og spillerne er med ham," siger Sven-Göran Eriksson ifølge svenske Expressen.

Ved næste landskampspause skal Sverige både møde Danmark og Serbien.