Fodbold-weekenden LIVE: Inter redder sig fra fadæse og Atletico Madrid cruiser videre
Søndag
Kl. 22:57 - Atletico Madrid havde ingen problemer med at slå bundholdet Valencia. Hovedstadsklubben vandt kampen 3-0, hvor målene blev scoret af Conor Gallagher, Antoine Griezmann og Julian Alvarez.
Kl. 22:52 - Inter skuffede på udebane mod Monza. De forsvarende italienske mestre var storfavoritter til opgøret, men måtte altså nøjes med et enkelt point, og det skal de måske i virkeligheden være glade for. Monza kom nemlig foran i det 81. minut, men syv minutter senere fik Denzel Dumfries udlignet for Inter.
Kl. 21:50 - Conor Gallagher har scoret sit første mål for Atletico Madrid i kampen mod Valencia. Efter 39 minutters spil fik englænderen scoret til 1-0, som også er stillingen ved halvleg.
Kl. 20:54 - Napoli viste tænder, da de søndag aften slog Cagliari 4-0. Her var Romelu Lukaku igen på pletten for sin nye klub, da han scorede til 3-0 og leverede to assists.
Kl. 19:56 - Brøndby spillede ikke deres bedste kamp hjemme mod SønderjyskE søndag aften, men ikke desto mindre fik de blågule fra Vestegnen en komfortabel 2-0-sejr. Det var blandt andet takket være en velspillende Mathias Kvistgaarden, at sejren kom i hus. Kvistgaarden leverede nemlig både et mål og en assist, og derfor er han nu oppe på seks mål, hvilket er det samme som Patrick Mortensen og Tonni Adamsen, som han deler førstepladsen med på topscorerlisten.
Samtidig har Bo Henriksens Mainz tabt med 2-1 på hjemmebane mod Werder Bremen.
Kl. 19:30 - Newcastle fik vendt et truende nederlag til en sejr på udebane mod Wolverhampton. Wolves kom foran i første halvleg, og den føring holdt indtil det 75. minut, hvor Fabian Schär udlignede. Fem minutter senere scorede Harvey Barnes så sejrsmålet til 2-1.
Kl. 18:57 - Rasmus Nicolaisen leverede en enkelt assist, da hans Toulouse-hold vandt 2-0 over Le Havre. Det var Toulouses første sejr i sæsonen, og de er derfor kommet væk fra nedrykningspladserne.
Kl. 18:22 - FC Barcelona havde ingen problemer i kampen mod Girona, som endte 4-1 til 'Blaugrana'. Særligt Barcelona Lamine Yamal storspillede i første halvleg hvor teenageren scorede to gange. De øvrige Barca-mål blev scoret af Dani Olmo og Pedri, mens Gironas reduceringsmål blev scoret af veteranen Cristian Stuani.
Kl. 18:02 - Der var dømt bundkamp i opgøret mellem Vejle og Viborg, og her kom holdet fra domkirkebyen blæsende og sikrede sig tre vigtige point med en overbevisende 5-0-sejr.
Kl. 17:34 - Jess Thorups Augsburg tog en vigtig sejr over oprykkerne fra St. Pauli på 3-1. Derfor er Augsburg nu oppe på fire point i de første tre kampe, mens St. Pauli endnu ikke har fået point.
Kl. 17:30 - Startopstillingerne til kampen mellem Brøndby og Sønderjyske er klar. Brøndbys store stjerne Nicolai Vallys er med på bænken igen, mens Noah Nartey også starter ude. Hos de sønderjyske gæster starter den unge islandske stjerne Kristall Mani Ingasson, som i landskampspuasen har scoret hattrick mod den danske U21-landshold.
Kl. 16:57 - Arsenal har netop slået de evige rivaler fra Tottenham i et spændende opgør. Det var den brasilianske stopper Gabriel Magalhaes, der scorede kampens eneste mål. Et mål, der sender Arsenal op på andenpladsen to point efter Manchester City.
Samtidig har Albert Grønbæk storspillet i Frankrig, hvor han bidrog med mål og assist i Rennes' 3-0-sejr over Montpellier.
Kl. 16:23 - Albert Grønbæk har virkelig fået selvtillid af sine to landskampe. I første halvleg blev det til et oplæg til scoring, og nu har den blonde dansker såmænd også åbnet sin målkonto i Ligue 1 efter 60 minutters spil med en scoring til 3-0 i hjemmekampen mod Montpellier.
Kl. 16:20 - Danske Rasmus Nicolaisen er med fra start, når Toulouse møder Le Havre i Ligue 1.
Kl. 15:58 - AGF og Silkeborg deler i porten. Kampen mellem de to tophold slutter 1-1 på mål af Tonni Adamsen og Nicolai Poulsen.
Kl. 15:29 - Albert Grøndbæk skulle kun bruge små 24 minutter på at sætte sit aftryk i kampen mellem Rennes og Montpellier. Danskeren har nemlig netop leveret en assist til sin holdkammerat Ludovic Blas. Rennes fører kampen med 1-0.
Kl. 15:27 - Der er dømt topkamp i Spanien, når sidste sæsons nummer to fra FC Barcelona møder sidste sæsons store overraskelse Girona, som endte på tredjepladsen. Det bliver dog en kamp uden noget dansk islæt, da Andreas Christensen stadig sidder ude med en skade. Uanset kampens udfald vil Barcelona stadig ligge nummer et, men catalanerne har muligheden for at have fire point ned til de evige rivaler fra Real Madrid, hvis det ender med en sejr.
Kl. 15:13 - Efter nogle flotte kampe for landsholdet er Albert Grønbæk vendt tilbage til sin franske klub Rennes, og starter inde i søndagens kamp mod Montpellier. Landsmanden Henrik Meister starter på bænken for Rennes.
Kl. 14:56 - Det står 1-1 ved pausen i Århus mellem AGF og Silkeborg, efter Nicolai Poulsen med en sjælden scoring udlignede Tonni Adamsens føringsmål.
Samtidig er startopstillingen klar til North London Derby.
Kl. 14:34 - Genoa har udlignet i sidste øjeblik og snydt Roma for deres første sejr i sæsonen på udebane. Det endte 1-1 i Genova, hvor værterne scorede i det 96. minut! Morten Frendrup spillede hele kampen for Genoa.
Kl. 14:15 - Lecce møder på udebane Torino, men Patrick Dorgu er ikke med for Lecce, efter han fik direkte rødt i sidste runde mod Cagliari.
Kl. 14:00 - Jakob Breum har bragt Go Ahead Eagles foran med 1-0 i deres udekamp mod Sparta Rotterdam. Også Søren Tengstedt er kommet på banen for gæsterne.
Kl. 13:15 - AGF møder på hjemmebane Silkeborg i dagens første Superliga-opgør. De to hold stiller op som følger i derbyet. Det kan noteres, at den ellers meget formstærke Gift Links, der udgik i sidste kamp mod FC Nordsjælland, er helt ude af truppen og erstattes af Frederik Brandhof i startopstillingen.
Kl. 12:45 - Om tre kvarter møder HSV på hjemmebane Regensburg. Det falmede, tyske storhold kæmper igen om at rykke op til 1. Bundesliga efter syv års fravær.
Om missionen lykkes, det afhænger blandt andet af tilliden til træner Steffen Baumgart.
Læs mere om HSVs kamp i vores FlashFocus her:
Kl. 12:15 - Så er holdopstillingerne klar fra det tidlige opgør i Serie A, hvor Genoa møder Roma. Her er den nyslåede landsholdsspiller Morten Frendrup som sædvanlig med fra start for værterne.
Kl. 12:00 - Vi er klar med dagens fodboldtracker, hvor opgøret mellem Tottenham og Arsenal i North London Derby er dagens hovedattraktion. Derudover er der naturligvis en række spændende kampe fra Superligaen, begyndende med AGF-Silkeborg kl. 14.00.
Vejrudsigten lover perfekt fodboldvejr, så der kommer til at være spækket på tribunerne rundt omkring i landet.
Lørdag
Kl. 23:40 - I Baskerlandet ender det som en rigtig træls aften for Real Sociedad. Hjemmeholdet er egentlig fint med i store dele af kampen mod gæsterne fra Real Madrid, der ikke havde nemt ved at finde vej til de store chancer undervejs.
Desværre for cheftræner Imanol Alguacil begik det baskiske mandskab bare lige to dumme straffespark, og dem sørgede først Vinícius Júnior og efterfølgende Kylian Mbappé altså for at omsætte til mål. 2-0 ender Real Madrid med at vinde.
Kl. 23:14 - Paris Saint-Germain var for en stund i problemer lørdag aften, da de mødte Stade Brestois hjemme i den franske hovedstad. Gæsterne bragte sig nemlig foran, men efter en stærk anden halvleg kunne Luis Enriques mandskab sætte tre point på kontoen med en 3-1-sejr. Hjemmeholdets mål blev scoret af dels Fábian Ruiz, dels Ousmane Dembélé der bød ind med to mål.
Kl. 22:53 - Det slutter med en 4-0-sejr til Milan på San Siro over Venezia. Danske Magnus Kofod kom på banen til de afsluttende 10 minutter, men forinden var Venezia allerede blevet reduceret til ti mand.
Det skete i en situation, hvor gæsterne faktisk troede, at de havde scoret, men målet blev annulleret grundet et hårdt frispark i opspillet til scoringen, som endda endte med at koste et rødt kort efter advarsel nummer to til Hans Nicolussi Caviglia.
Kl. 22:27 - Der skulle et straffespark til for at bryde dødvandet på Estadio de Anoeta. Ikke så overraskende er det udeholdet, der er kommet foran, efter Vinícius Júnior eksekverede fra pletten.
Kl. 22:00 - I Premier League er der gang i lørdagens sidste kamp, hvor Bournemouth på hjemmebane møder Chelsea. Hos hjemmeholdet starter Philip Billing på bænken, hvilket Filip Jørgensen ligeledes gør hos gæsterne. I slutningen af første halvleg havde hjemmeholdet faktisk chancen for at bringe sig foran, men fra 11-meter-pletten svigtede Evanilson overfor Robert Sánchez, der diskede op med en redning.
Kl. 21:30 - På Stadio San Siro er Venezia på besøg hos AC Milan. Hos gæsterne er hverken Magnus Kofod eller Christian Gytkjær med fra start, og det er måske godt det samme, for Venezia har fået en gennemført græsselig start i Milano. Hele 4-0 står det nemlig efter første halvleg. Theo Hernandez, Matteo Gabbia, Christian Pulisic og Tammy Abraham har stået for målene, de to sidstnævnte efter spark fra straffesparkspletten.
Kl. 21:04 - I La Liga er der fløjtet gang i lørdagens sene opgør. Her møder Kylian Mbappé, Vinícius Júnior og resten af Real Madrid en svær baskisk modstander i form af Real Sociedad, der hjemme i San Sebastián tager imod Carlo Ancelottis tropper. I det seneste indbyrdes møde på Estadio de Anoeta blev det til en Real Madrid-sejr på 1-0, men i mødet før dette sejrede La Real faktisk med 2-0 mod hovedstadsklubben.
Kl. 20:30 - Det ender med en 2-1-sejr til Thomas Thomasbergs mandskab efter den sløje første halvleg. Med sejren i Herning har FC Midtjylland nu kun tabt én af de seneste 15 hjemmekampe mod FC København. Læs mere om lørdagens topopgør her.
Kl. 20:02 - Bayern fortsætter dominansen i Slesvig-Holsten. Nu står det nemlig 5-0 til de sydtyske gæster i Kiel. Scoringer af Harry Kane og Michael Olise har udbygget føringen fra 3-0 til 5-0.
Kl. 19:38 - Pludselig er kampen vendt på hovedet i Herning, fra 0-1 til 2-1! Det lignede ellers for en stund, at German Onugkha havde bragt gæsterne på 2-0, men Mohamed Elyounoussi får snittet russerens afslutning fra en offsideposition, og så kommer VAR midtjyderne til undsætning og annullerer målet.
Ikke længe efter formår Thomas Thomasbergs tropper så at få udlignet, da indskiftede Edward Chilufya finder altid farlige Oliver Sørensen i feltet. Den 22-årige dansker fortalte forleden til Flashscore, at han tror på en del flere scoringer fra egen side i denne sæson, og allerede denne lørdag lever ungdomslandsholdsspilleren altså op til ambitionerne.
Og kort efter er det så skurken fra første halvleg, Ousmane Diao, der får gjort skaden god igen efter lidt pingpong ovenpå et hjørnespark. 2-1 på MCH Arena til hjemmeholdet!
Kl. 19:08 - Der ser ikke ud til at være nogen som helst slinger i valsen hos Vincent Kompanys bayerske tropper. På udebane i det nordligste Tyskland er Bayern München nemlig foran med imponerende 3-0 mod Holstein Kiel efter scoringer af Jamal Musiala, Harry Kane og et selvmål.
Kl. 18:37 - I Herning er der scoret. Det er Jacob Neestrups københavnske tropper, der bringer sig foran på et straffespark. Forseelsen bliver begået af Ousmane Diao, der få ramt et indlæg fra Mohamed Elyounoussi med armen. Hollandske Kevin Diks omsætter sikkert fra pletten og gør det til 1-0 til FCK.
Siden har hjemmeholdet været tæt på at udligne efter noget af en soloaktion fra den nytilkomne schweiziske profil Kevin Mbabu, men i FCK-målet er Nathan Trott på plads.
Kl. 18:00 - På Anfield bliver det til et højst, højst overraskende nederlag til Arne Slots ellers så formstærke Liverpool. Det bliver nemlig til en sejr til udeholdet Nottingham Forest på 1-0 efter en scoring af Callum Hudson-Odoi med omtrent 20 minutter tilbage af opgøret.
Andetsteds vinder Manchester City med 2-1 over Thomas Franks Brentford. Det var ellers danskerens mandskab, der kom bedst fra start med en hurtig scoring, men to mål fra brandvarme Erling Haaland gav en City-sejr.
Kl. 17:38 - Om lidt over 20 minutter er der kick off på MCH Arena, hvor FC Midtjylland møder FC København. De to mandskaber stiller op som følger.
Kl. 17:08 - Selvom det blev til en startplads for Jens Odgaard, blev det ikke til nogen scoring for Bologna i lørdagens opgør. Alligevel var Odgaard dog ganske involveret i Bolognas reducering et kvarters tid før slutfløjtet. Her var det nemlig Odgaard, der på kanten af feltet lavede et par snævre driblinger og derefter sendte et stærkt skud afsted, der blev blokeret, hvorefter Santiago Castro fulgte op og scorede.
Kampen sluttede i sidste ende med 2-2. Kort efter sit halve oplæg til reduceringen blev danske Odgaard skiftet ud.
Kl. 16:45 - Om kort tid sparkes der gang i et sydfransk storopgør, når Marseille hjemme tager mod Nice. For Marseille er Pierre-Emile Højbjerg, der på rekordtid er blevet nøglespiller for Marseille, med fra start.
Kl. 16:30 - Flashscore har fået sig en snak med FC Midtjyllands unge midtbaneprofil Oliver Sørensen om skuffelsen ved ikke at nå Champions League med FCM, selvom det var sviende tæt på.
Kl. 16:10 - På Etihad er Manchester City for anden gang i denne sæson kommet bagud i lyntempo på hjemmebane, da Yoane Wissa bragte Brentford foran efter bare 22 sekunder!
Det er såmænd den hurtigste scoring, City nogensinde har fået mod sig på hjemmebane i Premier League.
Kl. 15:30 - Det er slut på St. Mary's, hvor Southampton taber 3-0 til Manchester United, der er på besøg. Jack Stephens blev udvist i anden halvleg, da Saints' dag gik fra slem til værre, før United tilføjede en tredje scoring sent i kampen via Alejandro Garnacho. Christian Eriksen spillede knap 70 minutter fra start.
Kl. 15:20 - Union Berlin er på besøg hos RB Leipzig, og "Die Eisener" er uden deres danske cheftræner, Bo Svensson, der er ramt af sygdom.
I hans sted passer assistenttræner Babak Keyhanfar biksen, og han har udvalgt Frederik Rønnow til at stå på mål, mens nyindkøbet Robert Skov tager plads på bænken. Det gør Yussuf Poulsen også for værterne.
Rasmus Nissen Kristensen er med fra start for Eintracht Frankfurt, der ude møder Wolfsburg. Her er Jonas Wind, der er faldet lidt i unåde, endnu en gang på bænken.
Læs mere om Winds situation i Folkevognsklubben her.
Kampene i Bundesligaen begynder 15:30.
Kl. 15:10 - I Premier League er der også danskere på banen. For Leicester, der ude møder Crystal Palace, er Mads Hermansen på mål, mens Viktor Kristiansen starter på venstre back.
Derudover møder Brentford de firedobbelte engelske mestre fra Manchester City på Etihad i en mildest talt svær opgave. Her har Thomas Frank udvalgt Christian Nørgaard og Mikkel Damsgaard til sin start-11'er.
Joachim Andersen starter dertil for Fulham, der hjemme møder West Ham.
Kl. 14:40 - Jens Odgaard starter på banen for Bologna, der på udebane møder oprykkerne fra Como. De to hold mødtes senest helt tilbage i 2003, og her vandt Como med 5-1 over dagens gæster, trods at Bologna havde store stjerner som angrebslegenden Guiseppe Signori og den tidligere landsholdsmålmand Gianluca Pagliuca med fra start.
De var dog begge ved at være over sidste salgsdato på det tidspunkt.