Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fodboldweekenden LIVE: Liverpool og Arsenal deler, Højbjerg taber fransk klassiker

Flashscore
Opdateret
Salah var igen en ond ånd for Arsenal.
Salah var igen en ond ånd for Arsenal.CHARLY TRIBALLEAU/AFP
Weekenden er over os, og det betyder naturligvis, at der er masser af fodbold i vente. Lørdagen og søndagen byder på flere store kampe i både ind- og udland. Du kan få de seneste nyheder om kampene lige her i trackeren.

Kl. 22:43 - PSG så aldrig ud til at tabe mod Marseille, da de cruisede til en 3-0-sejr på den franske riviera, hvor alle målene faldt i første halvleg.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Pierre-Emile Højbjerg spillede hele kampen for Marseille. 

Kl. 22:30 - FCKs officielle fangruppe har udtrykt forståelse for dagens beslutning om at udelade udefans fra de kommende kampe mellem dem og Brøndby. Samtidig opfordrer de til indsigt blandt klubbens fans.

Læs mere om beslutningen om at lukke udetribunerne her.

Kl. 22:16 - Femte mål til Fiorentina! Den tyske forsvarslegende Mats Hummels har sendt en bold i eget net blot fire minutter efter, at han kom ind fra bænken til sin debut, i hvad der i det hele taget har været en forfærdelig dag på kontoret for Roma.

Kl. 21:48 - Det er pausetid i Marseille, og man kan nok roligt regne med, at gemytterne koger på tribunerne, hvis de ikke gjorde det i forvejen i fransk fodbolds måske mest temperamentsfulde derby.

Kampfakta
KampfaktaOpta by Stats Perform

Kl. 21:30 - Det fortsætter med at vælte ind med mål i Serie A. Fiorentina er i fortryllende form for tiden, og de har fulgt op på 6-0 sejren i Lecce i sidste uge samt sejr over AC Milan i runden før det, med at være foran med 3-1 ved pausen i deres hjemmekamp mod Roma, blandt andet på to mål af Moise Kean.

Især hans første scoring kom efter ualmindeligt smukt opspil af florentinerne.

Kampfakta
KampfaktaOpta by Stats Perform

Kl. 21:10 - Fra asken og i ilden for Højbjerg og Marseille. Ikke alene er de bagud, og Højbjerg har fået et tidligt gult kort - hans midtbanemakker Amine Harit har ligefrem fået rødt kort for et spark i de nedre regioner på Marquinhos, og derudover er de kommet bagud med 0-2 mod PSG på et selvmål af Leonardo Balerdi.

Harit ser rødt.
Harit ser rødt.AFP

Kl. 20:54  - Det tog ikke lang tid, før der skete ting og sager i Marseille.

 

Joao Neves har således bragt hjemmepublikummet til tavshed, da den portugisiske PSG-midtbanespiller har scoret sit første ligamål for klubben, og PSG-scoringer bliver ikke meget vigtigere end mod Marseille.

Kl. 20:30 - Der er kridtet op til drama på den franske riviera, hvor det snart er tid til en af de største kampe i Ligue 1-sæsonen, når PSG møder Marseille i 'Le Classique'.

Her er Pierre-Emile Højbjerg naturligvis med fra start efter en strålende begyndelse på sit franske eventyr.

Startopstillingen
StartopstillingenFlashscore

Kl. 20:17  - Det er målløst mellem Heidenheim og Hoffenheim ved pausen i Bundesligaen med ikke meget at rapportere efter ingen afslutninger på mål indtil videre.

Mikkel Kaufmann og Jacob Bruun Larsen er på bænken for respektivt hjemme- og udeholdet. 

Kl. 19:50 - Et resultat fra Bundesligaen, hvor Union Berlin og Eintracht Frankfurt er endt 1-1. Union troede, at de havde scoret til sidst i overtiden ved Tim Skarke, men det blev annulleret for offside.

Frederik Rønnow vogtede målet for Union, hvor Robert Skov blev skiftet ind undervejs og stod for assisten til deres scoring, mens Rasmus Nissen Kristensen blev udskiftet med en skade i låret i første halvleg for Frankfurt.

Kl. 19:30 - Det ender med 2-2 i en medrivende affære mellem Arsenal og Liverpool på Emirates. Mo Salah udlignede for gæsterne ti minutter før tid. Han har i det hele taget sans for at score mod Gunners.

Kl. 18:50 - Pausefløjten har lydt i Herning, hvor FCM er foran mod AGF. Kevin Mbabu scorede for Ulvene efter en gang pingpong i feltet. Det er hans første mål for midtjyderne.

Stillingen ved pausen.
Stillingen ved pausen.Flashscore

Kl. 18:43 - Bolden ruller igen på Emirates, hvor Arsenal skal forsvare en smal føring mod Arne Slots Liverpool, som de med en sejr kan komme inden for en afstand af et point af. 

Kl. 18:41  - Dette er helt sikkert en af sæsonens bedste kampe i Serie A! Alt handler om angreb i aften, og Piotr Zielinski har scoret sit andet straffespark i kampen og dermed givet Inter føringen for anden gang i en forrygende første halvleg.

Kl. 18:10  - I Spanien har Getafe spillet 1-1 mod Valencia, og begge hold fortsætter med at have det svært i LaLiga i denne sæson.

Kampfakta
KampfaktaFlashscore

Kl. 17:51 - I Italien skal der også spilles et kæmpe opgør, hvor Inter tager imod Juventus i Serie A. De to hold stiller op som følger.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 17:49 - Virgil van Dijk har udlignet til 1-1 mod Arsenal. Det har været nogle livlige minutter i London fra starten af kampen.

Kl. 17:40 - Bukayo Saka har fået Emirates Stadium til at bryde ud i vild jubel efter en stærk scoring til 1-0 mod Liverpool efter blot ni minutters spil.

Kl. 17:38 - Bayern München fik den forventede sejr over Bochum. Den tyske storklub vandt med hele 5-0 i en kamp, hvor særligt unge Jamal Musiala var flyvende med mål og oplæg.

Kl. 17:20 - Endnu en topkamp står for døren søndag, hvor Arsenal tager imod Liverpool. Arsenal har behov for tre point for at holde trit med Liverpool og Manchester City i toppen, mens Liverpool kan spille sig tilbage på førstepladsen med en sejr. Arsenal må undvære Riccardo Calafiori, Martin Ødegaard og William Saliba, mens Liverpool må se bort fra Alisson Federico Chiesa og Diogo Jota.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 17:04 - Manchester Uniteds forfærdelige sæsonstart fortsætter. Erik ten Hags tropper har netop tabt med 2-1 på udebane mod West Ham.

Manchester United er ikke det eneste hold, der har en dårlig søndag. Tottenham må se sig slået af London-rivalerne fra Crystal Palace 1-0. 

Chelsea har dog fortsat deres stærke sæsonstart med en sejr på hjemmebane over Newcastle. Cole Palmer og Nicolas Jackson sørgede for, at Chelsea kunne vinde 2-1. Derfor kan Chelsea nu blande sig i topstriden.

Stilling i Premier League
Stilling i Premier LeagueFlashscore

Kl. 16:36 - Manchester United er kommet bagud på udebane mod West Ham. Hollænderen Crysencio Summerville har gjort det til 1-0 for West Ham efter 74 minutters spil.

Kl. 16:23 - Tottenham har for vane at spille mange interessante kampe, men også levere mange svingende præstationer. I dagens kamp mod Crystal Palace er Spurs bagud med 1-0.

Kl. 16:04 - Vejle har netop hentet sæsonens første sejr, da de har slået Lyngby med 2-0. Det jyske hjemmehold var ganske overbevisende i kampen og vandt fortjent opgøret. Nu kan den traditionsrige klub begynde at drømme om overlevelse, selvom de stadig er isoleret i bunden.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenFlashscore

Kl. 15:40 - Den danske midtbanespiller Magnus Kofod Andersen har netop leveret en assists for Venezia i kampen mod Monza. Oplægget faldt efter 40 minutters spil og scoringen betyder, at Venezia nu er foran 2-1.

Kl. 15:14 - Når Sønderjyske og VIborg tørner sammen i Superligaen klokken 16, så er der vigtige point på spil i håbet om at komme op i top-6. Desvære for Sønderjyske taler statistikken ikke just for, at sønderjyderne kan nappe alle tre point. Det er nemlig ikke lykkedes for Sønderjyske at slå Viborg siden 2016.

Indbyrdes opgør
Indbyrdes opgørFlashscore

Kl. 14:50 - Bayern München skal bruge en sejr for at holde snor i RB Leipzig i toppen af Bundesligaen. Bayern har endnu ikke tabt i de første syv kampe, men det samme gør sig gældende for Leipzig. Bayern München fik ørerne i maskinen, da de i midtugen tabte med 4-1 til FC Barcelona, og Bochum kan måske udnytte, at Bayern er et såret dyr.

Kl. 14:17 - Der var lagt op til masser af drama inden opgøret mellem Brøndby og FC København, men kampen sluttede uden scoringer, hvilket ikke rykker meget for nogen af holdene. FCK er dog stadig på førstepladsen inden FC Midtjylland møder AGF senere på dagen.

Kl. 14:15 - I Serie A-opgøret mellem Lazio og Genoa er der hele to danskere på banen fra starten af kampen. Gustav Isaksen, der scorede i torsdagens 2-0-sejr over Twente, starter inde for Lazio, mens Morten Frendrup starter på midten for bundholdet Genoa.

Kl. 14:06 - Danske Filip Jørgensen starter på bænken i Chelseas kamp mod Newcastle.

Kl. 13:59 - Manchester United har hårdt brug for en sejr, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at komme tilbage til toppen af Premier League. Lige nu er United helt ned på 13.-pladsen med 11 point i otte kampe. Lørdag eftermiddag møder de West Ham, der ligger nummer 16. Både Christian Eriksen og Rasmus Højlund har fundet vej til startopstillingen i kampen.

Kl. 13:47 - De to danskere Victor Jensen og Oscar Fraulo er blevet pillet ud i Utrechts kamp mod Feyenoord. En kamp, som Feyenoord fører med 2-0.

Kl. 13:45 - Der er spillet 65 minutter på Vestegnen, hvor der endnu ikke er blevet scoret. Brøndby har haft en god periode med optræk til muligheder, men de helt store chancer er udeblevet.

Kl. 13:17 - Superligaens to bundhold hedder Vejle og Lyngby. Klokken 14 mødes de to mandskaber til en kamp, hvor der er tre afsindigt vigtige point på spil. Her er startopstillingerne til bundkampen.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 13:10 - Brøndby og FC København er gået til pause med stillingen 0-0 efter en chancefattig første halvleg, hvor begge hold har haft optræk til flere muligheder.

Kl. 12:40 - Den tidligere Philadelphia Union-spiller Julian Carranza har gjort det til 1-0 for Feyenoord i kampen mod Utrecht.

Kl. 12:15 - I kampen mellem Utrecht og Feyenoord starter danskerne Oscar Fraulo og Victor Jensen inde for Utrecht. Utrecht er placeret som nummer to i Æresdivisionen hele seks point foran dagen modstandere fra Rotterdam.

Kl. 11:55 - Kampen mellem Brøndby og FCK er udskudt med 15 minutter grundet tilskueruroligheder, der gjorde, at spillerne kom senere ud til opvarmning. Spillerne kom ikke på banen for at varme op til tiden, fordi der forinden havde været uro mellem de to fanafsnit.

En gruppe Brøndby-fans slap ifølge TV 2 Sport over på den anden side af banen og kastede med romerlys mod FC Københavns fanafsnit. Det besvarede FCK-tilhængerne ved at kaste romerlys tilbage mod Brøndbys fans.

Politiet var i flere minutter talstærkt til stede på grønsværen, men har forladt banen igen med tre kvarter til den nye kampstart.

Politi på banen på Brøndby Stadion
Politi på banen på Brøndby StadionMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kl. 11:15 - Startopstillingerne til kampen mellem Brøndby og FC København er klar. Hjemmeholdet fra Brøndby har lavet to ændringer i forhold til kampen mod AGF i tirsdags, hvor Daniel Wass og Mathias Kvistgaarden erstatter Stijn Spierings og Mileta Rajovic. FCK har også foretaget et par ændringer fra kampen torsdag mod Real Betis.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 11:04 - En kæmpe fodboldsøndag sparkes i gang i Brøndby, hvor FC København kommer på besøg til sæsonens andet derbyopgør. FC København kan med en sejr have hele ni point ned til Brøndby og fortsat være på førstepladsen. Brøndby kan med et nederlag samtidig ende uden for top-6. Derfor er der masser på spil for de to klubber.

Stilling i Superligaen
Stilling i SuperligaenFlashscore

 

Omtaler