Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fodboldweekenden LIVE: Sikre sejre til Real Madrid og Liverpool - Randers snyder Brøndby

Flashscore
Opdateret
Glæde hos Endrick efter sin scoring
Glæde hos Endrick efter sin scoringProfimedia
Flashscore er nok engang klar med vores live tracker fra fodboldweekenden rundt omkring i Europa. Her kan du finde løst og fast om især de danske spillere, der er i aktion hen over weekenden, samt diverse statistikker fra de største kampe.

Kl. 22:41 - Italienske Roma måtte se sig slået på Stadio Olimpico af Empoli med 2-1, mens Napoli kom op på hesten igen med en 3-0 sejr over Bologna.

Kampens statistik
Kampens statistikOpta by Stats Perform

Kl. 21:50 - Danske Luka Racic kom ind i tillægstiden, da Rosenborg vandt med 3-1 over Odds BK på udebane. Foruden Racic startede Emil Frederiksen også på bænken, hvor den tidligere Sønderjyske-angriber blev siddende hele kampen. Sejren er den tidligere storklubs tredje i træk, og det rækker til en foreløbig sjetteplads i den bedste norske liga.

Kl. 21:05 - Niels Frederiksens Lech Poznan besejrede søndag Pogon Szczcin med 2-0, på scoringer af Afonso Sousa og Ali Gholizadeh. Med på holdet der nu topper den bedste polske række, har Frederiksen Mikael Isahk der har spillet flere sæsoner i Randers FC. Svenskeren har lkavet fire mål i de første seks kampe, men blev blot noteret for et oplæg mod Pogon.

Kl. 20:43 - Peter Christiansen fik de sidste 14 minutter for Viking i Norge, der hjemme vandt med hele 5-2 over Strømsgodset. Molde havde Valdemar Lund og Mads Enggaard med fra start, og kunne sætte Frederik Ihler og Anders hagelskjær ind fra bænken, da de hjemme vandt med 3-0 over Jakob Michelsens HamKam.

Kl. 20:14 - Slovan Bratislava fortsatte sin fremragende sæsonstart i Slovakiet. Søndag gik det ud over Banska Bystrica, der hjemme blev besejret med 2-0. Slovakkerne fik dermed et glimerende udgangspunkt inden returkampen om en Champions League-billet mod FC Midtjylland på onsdag. 

Kl. 20:00 - Brøndby vendte 0-1 til 2-1 på hjemmebane mod Randers, men en sen scoring af Daniel Høegh sikrede kornjyderne det ene point med hjem i bussen. Brøndby kom dermed ned på jorden igen, efter en flot 4-0 sejr i sidste uge over AaB. Selvom de blå/gule ikke kan glæde sig over tre points, kunne de glæde sig over et gensyn med Nicolai Vallys, der fik den sidste halve time på banen. Læs mere om dramaet her.

Mathias Kvistgaarden bragte Brøndby på sejrskurs
Mathias Kvistgaarden bragte Brøndby på sejrskursClaus Bech/Ritzau Scanpix

Kl. 19:39 - Danske Mikkel Kaufmann måtte se til fra bænken, da hans nye klub Heidenheim vandt med 2-0 på Millerntor mod St. Pauli. Dermed blev det et trist comeback til Bundesligaen, for kult-klubben fra Hamburg. Den tidligere AaB- og FCK-spiller er kommet til Heidenheim fra Union Berlin i sommerpausen.

Kl. 19:24 - Liverpool kunne føje endnu en sejr til sæsonåbningen, da Arne Slots mandskab ikke havde nævneværdige problemer med de udvalgte spillere for Thomas Frank og Brentford. Scoringer af Luis Diaz og Mohamed Salah sikrede Liverpool endnu en 2-0 sejr. 

Kl. 19:05 - Brasilianske Endrick skulle ikke bruge mange minutter på banen for Real Madrid, inden han fik nettet til at blafre på Bernabeu. Den 18-årige angriber afløste Kylian Mbappe med fire minutter tilbage, og seks minutter inde i tillægstiden, kunne han lukke og slukke til 3-0 for Real Madrid. Du kan læse mere om kampen her.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenOpta by Stats Perform

Kl. 18:59 - Skotske Kilmarnock fik, ligesom FC København, en skidt optakt til returmødet på torsdag om en billet til gruppespillet i Conference League. På udebane mod Aberdeen blev det til et nederlag på 2-0. Kilmarnock havde blot to afslutninger indenfor rammen, mens Aberdeen kunne glæde sig over to mål af Pape Habib Gueye

Kl. 18:49 - Go Ahead Eagles havde to danskere med fra start, og endnu en på bænken, da de hjemme vandt med 2-0 over RKC Waalwijk. Den tidligere OB'er Jakob Breum fik fuld spilletid, mens Søren Tengstedt blev taget ud efter 84 minutter. En anden tidligere OB-spiller, i form af Aske Adelgaard, måtte se helt kampen fra bænken. Med sejren kan Go Ahead Eagles skrive sine første points på kontoen i denne sæson, mens Waalwijk er startet med tre nederlag.

Kl. 18:06 - Det kom tæt på et FCK-comeback i Farum, men i sidste ende bliver det en hjemmesejr på 3-2 til FC Nordsjælland. Nu venter så det spændende opgør på Brøndby Stadion, hvor Randers FC er på besøg. De to mandskaber er stillet op således til søndagens møde. 

Brøndby IF og Randers FC stiller således op til søndagens møde.
Brøndby IF og Randers FC stiller således op til søndagens møde.Flashscore

Kl. 17:44 - Bayern München kom ganske tæt på en forfærdelig start i årets Bundesliga søndag. På udebane mod VfL Wolfsburg lignede det længe, at det højst skulle blive til ét point for Vincent Kompanys tropper, efter Lovro Majer med to scoringer tidligt i anden halvleg vendte en Bayern-føring på 1-0 til en Wolfsburg-føring på 2-1. Med et selvmål og en sen scoring af Serge Gnabry endte det dog med en 3-2-sejr på Volkswagen Arena for Kompany og Co.

Kl. 17:10 - I Frankrig er der også masser af Ligue 1-fodbold på programmet denne søndag. Strasbourg får besøg af Stade Rennais, og hos gæsterne er der en enkelt dansker, der har fundet vej til startopstillingen, nemlig Bodø/Glimts nylige rekordsalg, Albert Grønbæk. Den tidligere AGF'er har således fået pladsen som 10'er bag Amine Gouiri og Ludovic Blas, mens Henrik Meister starter på bænken. 

Kl. 17:06 - Chelsea-fans er formentlig ganske glade denne søndag, for ude på Molineux Stadium er det blevet til en kæmpestor 6-2-sejr over Wolverhampton Wanderers. Selvom Enzo Marescas blåklædte tropper to gange i første halvleg bragte sig foran, formåede hjemmeholdet begge gange at svare igen, før The Blues i anden halvleg kørte Wolves midtover med fire scoringer, tre af disse sat ind af Noni Madueke mens João Félix, der for nylig vendte tilbage til Chelsea, hvor han tidligere har været på lejeophold, scorede kampens sjette og sidste mål. 

Kl. 16:17 - Jacob Neestrup har fået sig noget af en opgave i Farum, for her har FC Nordsjælland bragt sig foran med 2-0. 

Kl. 15:32 - I Vejle ligner det efterhånden en Silkeborg-sejr og yderligere bekymring for dermed fortsat pointløse Vejle. Tonni Adamsen har nemlig lynet to gange for Kent Nielsens tropper.

Kl. 14:44 - OB ser ud til at skulle fortsætte den fornemme start i 1. division. Søndag fører fynboerne således med 1-0 i Hobro kort før pausen efter scoring af Bjørn Paulsen. Mens det blev til chokexit i Pokalturneringen mod Middelfart, har OB vundet samtlige kampe i ligaregi hidtil denne sæson.

Kl. 13:58 - I Vejle er kampstart lige rundt om hjørnet. Derfor kan vi passende kaste et hurtigt blik på de to startopstillinger. 

Sådan stiller Vejle og Silkeborg op søndag eftermiddag.
Sådan stiller Vejle og Silkeborg op søndag eftermiddag.Flashscore

Kl. 13:06 - Foruden en masse opgør i diverse større europæiske ligaer er der også masser af Superliga-fodbold på programmet denne søndag. Tre kampe venter. Først mødes pointløse Vejle Boldklub med formstærke Silkeborg IF i Nørreskoven. Her skal hjemmeholdet meget gerne snart begynde at hente point, hvis vejlenserne skal gøre sig forhåbninger om oprykning.

Herefter venter et ligeledes interessant opgør, hvor FC Nordsjælland hjemme i Farum tager imod FC København. Selvom det på papiret har set godt ud for Jacob Neestrups tropper hidtil i sæsonen - københavnerne er fortsat ubesejrede - så har spillet på banen ikke været prangende, og flere opgør er blevet afgjort på marginalerne. 

På kunstgræsset i Nordsjælland vil Neestrup og Co. utvivlsomt jagte rytmen, og en sejr vil formentlig give holdet et solidt skud selvtillid. 

Afslutningsvis venter en spændende kamp på Vestegnen. Her møder Brøndby IF nemlig Randers FC. Begge mandskaber er kommet lovende fra start, men begge har ligeledes behov for en sejr, hvis de vil holde snor i den formstærke jyske top bestående af FC Midtjylland og AGF. 

Omtaler